17.04.2024

Mindeord for Helle Lysgaard-Madsen

Det er med stor sorg, at vi lørdag den 20. januar mistede vores gode kollega Helle Lysgaard-Madsen tj.nr. 1955 efter længere tids sygdom.

Helle startede på Københavns Fængsler 1. marts 1987.

Hun havde stilling i DCA på Københavns Fængsler og var en elsket og respekteret kollega. Hun satte en ære i at gøre sit arbejde ordentligt, og var altid klar til at hjælpe og rådgive, hvis man som ny kollega var usikker på en opgave.

I sin fritid var Helle passioneret fodboldfan, en ægte FCK-fan. Helle havde altid styr på kampe og resultater i både den danske som i de udenlandske turneringer. Helle havde selv en lang og succesfuld karriere på fængslets fodboldhold IKF.

Helle vil blive husket for sin fantastiske tilgang til livet.

Hun var et forbillede for os alle, og trods alvorlig sygdom, beklagede hun sig aldrig, men fandt på forunderlig vis altid en positiv vinkel.

Helle vil altid være savnet, men de mange gode minder om en elsket kollega kan ingen tage fra os!

Helle blev 52 år og efterlader sig sin ægtefælle Brigitte. Vores tanker går til hende og Helles familie.

Æret være hendes minde.

På vegne af kollegaer på KF og DCA

Tillidsrepræsentant DCA
Søs Lykke Blidvang