Jeg håber, politikerne er nået frem til et godt politisk forlig for
Kriminalforsorgen, når dette blad udsendes. Her kort før deadline
er forhandlingerne om flerårsaftalen tilsyneladende gået i stå.
De spareforslag, som vi har set op til forhandlingerne er stærkt
bekymrende. Konsulenter mener, at der kan spares 400 millioner
kroner blandt andet på bemandingen.
Det er en grotesk tanke, når man tænker på, hvor presset vi er lige nu.
Der er nærmest tale om 360 graders pres. Opgaven i fokus er glemt.
Vi løber stærkere og stærkere med færre kollegaer, og vi flyttes
rundt på danmarkskortet som stratego-brikker.
Sygefraværet bliver ved med at være ekstremt højt. Sikkerhed er
ikke noget, vi kan regne med. Og de fanger der vælter ind af døren,
er på en helt anden banehalvdel end os.
Lederne er under maksimalt pres for at levere – såvel administrativt
som på sygefravær, disciplinærsager og så videre.
Værkmesterstillinger og arbejdsdriften hænger i laser, og når folk
holder op, genbesættes deres stilling ikke.
Når man så lige tænker den ringe lønudvikling ind i regnestykket,
så kommer det til at minde om en arbejdsplads lige før lukketid.
Desværre ser det ud til, at der på mange måder er et flerartet
opgør i gang. Standardisering efter laveste fællesnævner er
blevet et vilkår, og lokalt råderum er en saga blot.
Det ser altså skidt ud, men heldigvis er der løsninger. De kræver
dog penge i kassen.
Jeg håber, politikerne indser det i tide, og at de lander en aftale
for de næste fire år, som sikrer udvikling i stedet for afvikling af
Kriminalforsorgen.
