Jeg forstår godt, at det kan være nødvendigt at lukke arresthuse midlertidigt, når fangetallet falder.
Men jeg har svært ved at se, hvorfor man ikke åbner arresthusene igen, når fangetallet stiger.
Der er i øjeblik et kæmpepres på Kriminalforsorgen.
Uge for uge ligger belægget på over 100 procent. I Næstved Arrest har vi været oppe på 115 procent.
Den slags kan kun lade sig gøre, når man presser de indsatte sammen to og to på små celler på 11 kvadratmeter. De sover på gulvet på madrasser eller i gamle køjesenge fra Vridsløselille. Og deles tyve mand om to toiletter.
Hvor mange indsatte skal der til, før arresthuse som for eksempel Nykøbing Falster og Nakskov åbner igen?
Som det er nu, kæmper kollegaerne med at få hverdagen til at hænge sammen.
I Næstved Arrest har vi været oppe på 115 procent belægning.
Det hjælper ikke, at fleksibiliteten er røget, så man bare placerer nytilkomne, hvor der plads. Psykisk syge placeres eksempelvis sammen med bandemedlemmer.
Jeg skulle hilse at sige, at det hårdt nok i forvejen at blive varetægtsfængslet. Der er ingen grund til at forværre forholdene ved at sætte vidt forskellige indsatte sammen.
Konsekvensen er, at personalet hele tiden skal løse konflikter og problemer.
Jeg frygter, at Kriminalforsorgen går i panik og begynder at fylde Storstrøm Fængsel med lokale banditter fra Sydsjælland og Lolland Falster. Så har vi en situation, hvor småkriminelle sidder sammen med hårde kriminelle.
Kriminalforsorgen bliver nødt til at gøre noget ved pladsproblemerne her og nu.
Løsningen ligger lige for: Benyt de lukkede arresthuse, som uden videre kan åbnes igen.