17.04.2018

Kriminalforsorgen er fyldt til randen

Personalemangel: Fængsler og arresthuse er overfyldte. Der mangler betjente til at åbne flere pladser. 

I årets to første måneder har alle Kriminalforsorgens celler konstant været i brug. Den gennemsnitlige belægning ligger på 100 procent.

Der kan med andre ord ikke klemmes flere fanger ind, men det bliver man nødt til at gøre alligevel.

”I øjeblikket handler det om ren overlevelse. Personalet kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen,” siger han.

Ved deadline for dette blad har ikke færre end 32 fængsler og arresthuse et belæg på over 100 procent. Institutionerne er altså fyldt op over deres kapacitetsgrænse.

I Næstved Arrest ligger belægget eksempelvis på 117 procent. I Søbysøgård Fængsel på 108 procent og i Københavns Fængsler på 106 procent.

Det er ellers besluttet fra politisk side, at belægget maksimalt må ligge på 95 procent i arresthuse og 96 procent i fængsler for at sikre fleksibilitet, men den fleksibilitet er ikke til stede i øjeblikket.

I Næstved Arrest sidder de indsatte for eksempel sammen to og to på arresthusets 11 kvadratmeter store celler. De sover på gulvet på madrasser eller i gamle køjesenge fra Vridsløselille Fængsel, fortæller Fængselsforbundets områdetillidsrepræ- sentant Henning Mørck.

”I øjeblikket handler det om ren overlevelse. Personalet kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen,” siger han.

Billedet gentager sig over hele landet.

I Vestre Fængsel er der eksempelvis dobbeltbelæg i 30 celler i vestfløjen og i fængslets kvindeafdeling. Forbundets tillidsrepræsentant David Jensen er stærk kritisk over for situationen.

”Det er fuldstændig grotesk, at vi skal blive ved med at have dobbeltbelæg. Man driver rovdrift på det uniformerede personale i form af ekstratjenester samtidig med, at vi har et personaleunderskud på 50 medarbejdere,” siger han.

Personalemangel
Personaleunderskuddet, som David Jensen peger på, er en af årsagerne til kapacitetsproblemerne. Der er nemlig ikke nok folk til at åbne flere pladser.

Kriminalforsorgen har store rekrutteringsproblemer. Siden 2016 er antallet af fængselsbetjente faldet med 114 årsværk fra 2.372 til 2.258. Samtidig er antallet af indsatte øget med 222 personer fra et dagligt gennemsnit på 3.421 til 3.642.

Antallet af betjente falder altså samtidig med, at antallet af indsatte stiger.

Kriminalforsorgen forsøger derfor at forstærke rekrutteringsindsatsen. Ifølge uddannelseschef Anne Bunimowicz er målet at ansætte 175 nye betjente i år. Det vil man opnå ved en ny offensiv rekrutteringsindsats med brug af sociale medier, deltagelse på karrieremesser, åbent-hus-arrangementer og deltagelse på Folkemødet med videre.

Hun lægger op til, at Kriminalforsorgen skal være langt bedre til at fortælle om det arbejde, der bliver udført.

”Det kan godt være, at vi har været vant til, at den der lever stille, lever godt. Den tid er forbi. Den målgruppe vi skal ud at have fat i som kommende kollegaer, har brug for at mærke den organisation, som de bliver en del af. Vi har masser af grunde til at være stolte af vores arbejde, og den opgave vi løfter for samfundet,” siger Anne Bunimowicz.

Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, hilser indsatsen velkommen, men peger på, at Kriminalforsorgen er alt for sent ude.

”Vi betaler i øjeblikket prisen for, at man var tilbageholdende med at ansætte folk i 2014 og 2015. Nu forsøger Kriminalforsorgen at indhente det tabte, men selvom det lykkes at ansætte 175 nye i år, dækker det ikke behovet. Man skal huske, at der årligt er over 100 betjente som forlader Kriminalforsorgen. Vi vil altså stadig være underbemandede om et år.”

I mellemtiden forsøger Kriminalforsorgen at løse de aktuelle problemer. Man vil frigøre betjente til at varetage den primære opgave i forhold til de indsatte. Det man kalder den direkte postbesættelse. Der er mange forslag i spil som for eksempel at nedlægge arbejdsdrift, droppe kurser og lukke de indsatte inde længere tid ad gangen.

Lukninger?
Og selvom det virker forkert i øjeblikket, overvejer man også at lukke et fængsel.

Som led i den politiske aftale for Kriminalforsorgen blev det aftalt at lukke et fængsel ud over Vridsløselille for at tilpasse kapaciteten. Forventningen var nemlig, at antallet af indsatte ville fortsætte med at falde, som man så i perioden 2013 til 2015, hvor det daglige antal af indsatte faldt fra 4.000 til cirka 3.400. Siden er antallet dog begyndt at stige igen og ligger som nævnt nu på 3.642.

”Kriminalforsorgen har i alle de år, hvor jeg har været formand for Fængselsforbundet haft store vanskeligheder ved at styre sammenhængen mellem belæg og personale. Det må snart være på tide med mere kontrol over dette område. Det virker tåbeligt at lukke fængsler samtidig med, at der er dobbeltbelæg andre steder. Det er simpelthen ikke en måde at opføre sig på over for de ansatte,” siger Kim Østerbye.

Af Søren Gregersen