17.04.2024

Konference for nordiske fængselsbetjente

Amerikanerne bevæger sig i retning af nordiske fængselsmetoder. Hvorfor er vi så begyndt at kopiere USA? Det spørgsmål var overskriften for dette års konference for nordiske fængselsbetjente.

I over 70 år har fængselsbetjente fra Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark mødtes jævnligt for at udveksle erfaringer og ideer i et fælles forum: Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU).

Konferencen er den eneste, som sætter fokus på de fængselsansattes vilkår i Norden, hvilket Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, understregede i sin åbningstale.

”Det er betjentene, som er byggestenene i alt arbejde i fængslerne. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at sætte fokus på os,” sagde han.

Formanden for Norsk Fengsels- og Friomsorgsforbund, Asle Aase, var enig: ”Vi skal blive ved med at lære af hinanden. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at mødes. Sammen er vi stærke,” sagde nordmanden.

”USA kigger mod Norden for at løse deres store problemer i fængslerne. De kan se, at det er den bedste løsning. Hvorfor er vi begyndt at kopiere Amerika?”

Amerikanerne kigger mod norden
I år var det Selfoss i Island, som lagde plads til mødet, som foregik fra 30. september til 1. oktober.

Og når man nu er halvvejs over Atlanterhavet, var det naturligt at fokusere på USA, og den måde amerikanerne driver fængsler på.

Bo Yde Sørensen påpegede det ironiske i, at mens USA i stigende grad henter inspiration fra nordiske fængsler, er de nordiske lande begyndt at indrette sine fængsler efter amerikanske principper.

”USA kigger mod Norden for at løse deres store problemer i fængslerne. De kan se, at det er den bedste løsning. Hvorfor er vi begyndt at kopiere Amerika?”

Der sidder over to millioner personer i fængslerne i USA. Derfor er amerikanerne begyndt at bevæge sig i en anden retning. Med opbakning fra Donald Trump forkortes strafferammerne og der er kommet mere fokus på resocialisering. Det fortalte direktør fra fængslerne i North Dakota om på konferencen.

”Da vi opdagede den nordiske måde at drive fængsel på, blev vi klar over, at vi gjorde tingene forkert. Vi hjalp ikke folk. Vi skadede dem. Det får vi ikke mere sikkerhed på gaderne af,” sagde Colby Braun.

North Dakota har derfor indført nordiske metoder i fængslerne. Der fokuseres for eksempel meget mere på uddannelse af de indsatte og ændring af adfærd.

”Tanken om, at du bare kan sidde spærret inde i et fængsel og blive et bedre menneske, fordi du tænker over, hvad du har gjort, er forkert. Fængslerne bliver nødt til at være proaktive og hjælpe de indsatte med at ændre sig,” sagde Colby Braun.

Han blev støttet op af t re amerikanske forskere, som både kender til straffesystemerne i USA og Norden.

En af dem – lektor Keramet Reiter fra University of California – sagde blandt andet: ”Vi kan lære meget af den nordiske model om menneskelighed og medfølelse.”

Direktør: vi kopierer ikke USA
På konferencen deltog også repræsentanter fra ledelsen i de nordiske lande; herunder Thorkild Fogde fra Danmark. Han accepterede ikke præmissen for konferencen: Altså at Norden bevæger sig i retning mod USA.

”Jeg synes, der er to debatter. Den ene er straffelovsdebatten – hvor lange skal straffene være – den anden handler om, hvordan vi driver fængslerne.”

”Ja, trenden er, at vi går i retning af længere straffe, og at vi på denne måde kopierer USA, men den måde, man sidder i fængsel på, har ikke ændret sig. Basalt set fungerer danske fængsler på samme måde som for 10 år siden. Der er sket ændringer. Vi har fået hårdere kriminelle. Vi har fået terrorister. Men jeg mener ikke, vores fængselsmodel er under pres eller i fare.”

Susanne Goll, HR-direktør fra Kriminalomsorgen i Norge, kunne heller ikke genkende problemstillingen: ”Vi har mange af de samme problemer, men jeg tror alligevel, at vi er mange år foran USA i forhold til vores relationer med de indsatte.”

Bo Yde Sørensen fastholdt dog sin bekymring: ”Det har taget årtier for de nordiske lande at skabe den kultur og uddannelse, der ligger til grund for, a t vores fængselsbetjente arbejder, som de gør. Desværre er vi langsomt, men sikkert begyndt at smide det arbejde i skraldespanden. Virkeligheden ude i fængslerne levner mindre og mindre plads til at skabe relationer mellem indsatte og ansatte.”

Af Søren Gregersen