Fængselsforbundet har nedsat et rejsehold, der skal samle erfaringer fra værkmestrenes hverdag. Tiltaget kommer i forlængelse af forårets værkmesterundersøgelse. Fagbladet var med på besøg i Jyderup.
Der er få meter fra gitterporten til det første værksted i Jyderup Fængsel, og herefter ligger værkstederne som perler på en snor.
Oktoberbesøget i fængslet er et af flere hos værkmestrene i Kriminalforsorgen. Årsagen til at forbundets rejsehold render de kansasklædte medlemmer på dørene, er forbundets værkmesterundersøgelse, som viser, at værkmestrene er pressede på tid og ressourcer.
Rejseholdet består af forbundssekretær Allan Kjær, tillidsrepræsentant Ronnie Gram fra Nørre Snede Fængsel og tillidsrepræsentant Lars Mogensen fra Møgelkær Fængsel.
De møder smeden Bjarne Christiansen, som er alene på værkstedet i dag, da kollegaen har ferie. Han fortæller, at det er normalen, at der ikke sættes andre på vagt i den situation. Generelt er han dog glad for jobbet, og ikke mindst de relationer som værkmestrene opnår via jobbet.
”Vi er mere ligeværdige her på værkstedet, og de indsatte har en god – og ofte bedre – kontakt til os værkmestre,” siger Bjarne Christiansen, der har været ansat på Jyderup i en årrække.
Derfor bekymrer det ham også, at værkmestrene ikke prioriteres højere, end de gør. Specielt når klientellet, ifølge ham, bliver dårligere og dårligere for hvert år.
”De indsatte er dårligere end tidligere, og vi har også mange med korttidsdomme. De dårligt fungerende indsatte kræver simpelthen mere tid og vejledning,” siger han.
Værkmesterstillinger står ubesatte hen
Hvis ikke køkkenet var lukket og rengjort for i dag, var vi gået direkte fra svejserøg til stegeos for at møde ledende køkkenværkmester Henrik Drejer. Ligesom Bjarne Christiansen har han en lang historie med Jyderup Fængsel.
Han oplever selv en af værkmesterundersøgelsens konklusioner, nemlig at antallet af værkmestre daler, fordi ledige stillinger får lov at stå åbne.
”Vi oplever ingen genbesættelse af værkmesterstillinger, når for eksempel folk har orlov eller går fra af andre grunde. Sådan har det aldrig været tidligere,” siger Henrik Drejer.
På ti år er der forsvundet næsten 100 værkmesterstillinger i Kriminalforsorgen. Hvor der i 2006 var 447 værkmestre, er der i dag kun 356 tilbage.
”I øjeblikket er vi tre uddannede værkmestre ud af fem i køkkenet, og det sætter nogle begrænsninger for eksempel i forhold til konflikthåndtering,” siger han, mens vi får en rundtur i det køkken, som leverer mad til blandt andre arresthuse på Sjælland og Lolland-Falster.
Henrik Drejer er ikke i tvivl om i hvert fald en af faktorerne er den nye organisering, der gør, at der ikke ansættes uddannede værkmestre: ”Efter reorganiseringen og de nye områdekontorer er det blevet ti gange mere besværligt og langsommeligt.”
Han henviser til, at det er nemmere at ansætte og afskedige folk, der ikke er tjenestemænd, og at værkmestre derfor vælges fra af økonomiske hensyn:” Men problemet er jo også, at vi altid får det til at køre alligevel,” siger han og slår ud med armene.
Bedre efteruddannelse ønskes
I forårets undersøgelse tilkendegav mange værkmestre, at de mangler videreuddannelse, som de ellers blev lovet i seneste flerårsaftale.
Det kan Henrik Drejer nikke genkendende til. Han har slået sine folder på matriklen siden 1988, og er positiv over for ambitionen fra flerårsaftalen. Ikke desto mindre oplever han ikke, at de lovende ord følges op af handling.
På fængslets andre værksteder møder rejseholdet også beskeden om, at bedre uddannelse og bedre bemanding er tvingende nødvendigt for værkmestrenes funktion.
Med de budskaber i bagagen tager rejseholdet efter et par timer videre – næste stop er vicedirektør i Direktoratet for Kriminalforsorgen Annette Esdorf.
Af Kristian Westfall
