Det er velkendt, at der er massiv mangel på bemanding i landets fængsler. Men hvordan påvirker det den enkelte medarbejder i hverdagen? Vi har spurgt fire kollegaer i Storstrøm Fængsel.
Lars Nelsson, fængselsbetjent
Jeg er glad for mit job og mine kollegaer. Men når vi kommer til fredag, begynder jeg at frygte ’den hvide seddel’. Den er en stressfaktor for alle. Jeg har fået to hvide sedler på den sidste måned. I løbet af de 12 år, jeg var på Vridsløselille, fik jeg kun én. Jeg er ikke en af dem, der tager en masse ekstravagter frivilligt. Det frustrerer mig også, at man ser på, hvem der hjælper mest til, når man uddeler de hvide sedler. For jeg passer mit job til fulde, når jeg er her, og jeg passer den norm, jeg skal .”
Mads Holgersen, fængselsbetjent og tillidsrepræsentant
Som tillidsrepræsentant ser jeg kollegaer, der går rundt med ondt i maven på grund af de hvide sedler. Jeg ser også en ledelse, der er splittet mellem nedpostering og beordrede vagter. Det hele påvirker arbejdsmiljøet i en virkelig uheldig retning. Som fængselsbetjent presser underbemandingen mig i forhold til relationsarbejdet. Jeg synes for eksempel, det er vigtigt, men svært at finde tid til at tale med et eksbandemedlem, når han spørger mig, hvordan han skal forholde sig, når han kommer ud. Det bliver farligt for samfundet, når vi ikke længere kan skabe den forbindelse.”
Michael Fønss Gjørup, institutionschef
Vi er voldsomt udfordret på, at vi mangler personale. Som ledelse har vi to muligheder: Vi kan nedpostere, eller vi kan beordre de ansatte på vagt. Pest eller kolera. Det er ikke motivations-fremmende for nogen. Jeg tror, løsningen ligger i at outsource nogle af vores opgaver og rekruttere f lere fængselsbetjente til Storstrøm Fængsel. Skal vi løse det genere l l e rekrutteringsproblem, skal der også ses på lønniveauet for fængselsbetjente, herunder lønforskellen på hovedstaden og resten af landet. Hvis vi skal kunne tiltrække arbejdskraft, er det ikke nok med en pæn uniform og flotte rammer. Lønkronerne spiller også ind.”
Tine Møgelby, vagthavende fængselsbetjent
Centralvagten er fængslets nerve. Det er her, vi har overblik over alt med vores overvågningskameraer. Når vi er pressede på bemanding, er det somme tider en kollega, der ikke har været her før, der afløser. Det er et sikkerhedsmæssigt problem, når alarmen går. I centralvagten fordeler vi også vagter og er i kontakt med tjenestelisten. Der er jo ubesatte poster hver eneste dag, og vi skal også beordre vagter, hvis ledelsen beder os om det. Det giver generelt frustrationer, og har skabt en tendens til, at nogle føler sig nødsaget til at melde sig syge af frygt for at få en hvid seddel.”
Af Maria Hamilton
