27.03.2024

Hjælp til sygemeldt kollega endte med tjenstlig samtale

En fængselsbetjent fra Sjælland blev kaldt til tjenstlig samtale, fordi han ville hjælpe en kollega med at belyse hans sygesag.

Når man bliver ramt af en psykisk arbejdsskade, er det vigtigt at få afdækket, hvad man har været udsat for på jobbet.

Af denne årsag har Fængselsforbundet forsøgt at få aktindsigt i en voldsom hændelse, som en sygemeldt betjent var indblandet i for otte år siden.

Trods flere henvendelser kunne Kriminalforsorgen dog ikke finde rapporten frem. Det kunne en kollega til gengæld, han var nemlig på arbejde den dag, hvor episoden skete og havde rapporten liggende.

Kollegaen sendte derfor rapporten til den sygemeldte medarbejder. Det skulle han dog ikke have gjort. Områdekontoret på Sjælland valgte nemlig straks at indkalde den pågældende til tjenstlig samtale og efterfølgende varsle en advarsel. Begrundelsen var, at der var tale om en uberettiget søgning i klientsystemet.

“Kriminalforsorgen har en meget dårlig sag. De skal være i stand til at udlevere alle registreringer til deres medarbejdere. Det har Datatilsynet netop slået fast,” siger forbundssekretær Henrik Thøgersen.

Fængselsforbundets forbundssekretær Henrik Thøgersen kalder forløbet for stærkt kritisabelt.

”Vi har at gøre med en kollega, som var tilstede under episoden og derfor har grund til at finde sagen frem. Hvorfor skal han straffes for det? Det er dybt foruroligende, at Kriminalforsorgen på denne måde forsøger at jagte en medarbejder, som vil hjælpe en sygemeldt kollega.”

Han mener, at Kriminalforsorgen burde være glad for hjælpen, når de ikke selv kunne finde rapporten.

”Kriminalforsorgen har en meget dårlig sag. De skal være i stand til at udlevere alle registreringer til deres medarbejdere. Det har Datatilsynet netop slået fast. Men det kunne de ikke i dette tilfælde,” siger forbundssekretæren.

”Så viser det sig, at en kollega havde mere styr på sagsakterne, men så bliver han kaldt til en samtale.”

Han mener, at sagen lugter af, at Kriminalforsorgen bruger repressalier mod en medarbejder for at dække over, at de ikke selv er i stand til at overholde datareglerne.

”Jeg tager skarpt afstand fra Kriminalforsorgens fremgangsmåde. Det er for ringe, at man går efter en menig medarbejder på den måde,” siger Henrik Thøgersen.

Vi vil gerne afdække de her sager, men der er regler for, hvad man må kigge i, og hvad man ikke må kigge i,” siger områdedirektør på Sjælland, Rasmus Bo Andersen

Områdedirektør: ”Fælles interesse”
Områdedirektør på Sjælland, Rasmus Bo Andersen, ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag. Han peger på, at Kriminalforsorgen generelt er interesseret i at få belyst alle episoder så godt som muligt.  

”Vi har en fælles interesse i, at få sagerne frem på bordet. Det er vigtigt for, at den person, der har været i en situation, kan bruge rapporten i sin eventuelle arbejdsskadesag og for at se, om der er noget, vi kan lære af i fremtiden,” siger han.  

Nogle gange er det dog vanskeligt at finde sagerne frem. I den situation kan det være en hjælp, hvis en medarbejder husker den. Men fremgangsmåden skal foregå efter reglerne.

”Vi vil gerne afdække de her sager, men der er regler for, hvad man må kigge i, og hvad man ikke må kigge i. Det fremgår blandt andet i vejledningen om informationssikkerhed. Så hvis man har kendskab til, at en sag findes, så kontakt HR-kontoret, så skal vi nok finde det frem. Det er ærgerligt, hvis en medarbejder overtræder reglerne i en god sags tjeneste,” siger Rasmus Bo Andersen.  

Reglerne skal overholdes
Henrik Thøgersen er enig i, at reglerne skal overholdes: ”Men der er tale om en episode, som vores medlem var indblandet i, og han havde som nævnt rapporten liggende. Han ville blot sikre sig, at der ikke lå andet i klientsystemet. Når områdekontoret skriftligt oplyser overfor forbundet, at sagen ikke eksisterer, så bør de bare sige tak for, at han kunne hjælpe,” siger forbundssekretæren.