Trepartsaftalen sikrer 60 millioner kroner ekstra om året til forbundets medlemmer.
Vi har i mange år fået at vide, at det er umuligt at gøre noget ved vores lønniveau.
Niveauet blev fastsat under statsminister Hilmar Baunsgaard i 1969, og selvom vores uddannelsesniveau og ansvarsområde er øget markant siden, har der ikke været vilje til at justere lønnen.
Heller ikke Kriminalforsorgens alvorlige rekrutteringsproblemer har ændret noget. Devisen fra beslutningstagerne har været: ’Vi kan ikke skaffe nok folk, men lønnen kan vi desværre ikke ændre. Det er ganske enkelt umuligt.’
Men i 2022 skete der endelig noget efter mange års massivt pres fra Fængselsforbundet: Med fastholdelsesaftalen kom der 35 millioner kroner mere på bordet. Aftalen blev forlænget i 2023.
Og med trepartsaftalen i december får fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente et permanent lønløft med et samlet beløb på 60 millioner kroner om året. Det var altså alligevel muligt at regulere lønnen.
FAKTA OM LØNLØFTET PÅ 60 MILLIONER KRONER
Halvdelen af pengene bruges til et varigt løft af lønnen for fastansatte fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente. Det sikrer i gennemsnit 1.300 kroner ekstra om måneden pr. medarbejder. Den anden halvdel bruges på fastholdelse af fængselsbetjente og værkmestre. Det betyder, at gennemsnitslønnen derfor samlet set stiger med 2.600 kroner for de to grupper. Aftalen indebærer modydelser i form af højere alder på seniordage og fravigelse af 48-timersreglen. Som den eneste gruppe i trepartsaftalen træder aftalen allerede i kraft 1. april 2024. Lønløftet er ikke pensionsgivende.
Flere forhandlinger venter
Aftalen blev indgået mellem regeringen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Fagbevægelsens Hovedorganisation med to hoveddele: Halvdelen af pengene bruges til et varigt løft af lønnen for fastansatte fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente, hvilket giver i gennemsnit 1.300 kroner mere om måneden pr. medarbejder fra 1. april 2024.
Den anden halvdel bruges på at fastholde fængselsbetjente og værkmestre. Udmøntningen af denne del af aftalen skal forhandles mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet, og forventes at være på plads sammen med OK24-forhandlingerne. Samlet stiger gennemsnitslønnen derfor med 2.600 kroner månedligt for fængselsbetjente og værkmestre.
Aftalen indebærer desuden modydelser i form af højere alder på seniordage. Det betyder, at aldersgrænsen for udbetaling af seniorbonus på 0,8 procent af lønnen vil stige i takt med folkepensionsalderen.
Derudover kan 48-timersreglen fremover fraviges, hvis Kriminalforsorgen indgår frivillige aftaler med medarbejdere.
Kriminalforsorgen blev ellers straffet økonomisk for at overskride 48-timersreglen i 2022, fordi det var et brud på EU lovgivningen, men reglen kan fraviges med national lovgivning, som er på vej.
Tilfredshed
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) hilser trepartsforliget velkommen. Han håber, at det kan være med til at forbedre udviklingen i Kriminalforsorgen.
“Da jeg satte mig i stolen som justitsminister for knap et år siden, var det en af mine klare ambitioner at sikre bedre vilkår for de ansatte i fængslerne. Det kommer til at tage tid at skabe balance i Kriminalforsorgen, men nu tager vi et vigtigt skridt ved at give de ansatte det lønløft, de fortjener.”
Også Kriminalforsorgens direktør Ina Eliasen er glad for aftalen.
”Vi ved, at løn er en faktor, når man skal søge nye karriereveje. Derfor er det en enorm hjælp, at Kriminalforsorgens medarbejdere bliver tilgodeset og politisk anerkendt for den vigtige samfundsopgave, de løfter.”
Forbundsformand Bo Yde Sørensen er – ikke overraskende – også tilfreds med forliget.
”Det er meget positivt, at både statsministeren og justitsministeren har lyttet og bakket op om os, så vi får løftet lønnen til basispersonalet i frontlinjen. Det er vi meget glade for, og det har vi brug for, hvis vi skal have fremgang igen.”
