19.11.2020

Fiskerikontrollørerne er en del af mink-aktionen

Man har et bredt arbejdsfelt som tjenestemand: Vores kollegaer i Fiskerikontrollen er blevet mobiliseret til at assistere ved aflivningen af mink. Der er mange følelser involveret, når et helt erhverv skal lukkes ned.

Mens politikerne på Christiansborg diskuterer lovgrundlaget eller manglen på samme fortsætter aflivningen af mink.

Der er som bekendt fundet muteret coronavirus i mink, og derfor skal alle mink aflives, som det ser ud lige nu.

Som led i denne operation har den nationale operative stab mobiliseret alle kontrolressourcer for at assistere med aflivningen. Det er her fiskerikontrollørerne er kommet i spil.

Fiskerikontrollørerne har nemlig stor ekspertise med kontrol- og myndighedsarbejde og er derfor trådt ind i kriseberedskabet.

Fiskerikontrollørerne er med til at sikre de overordnede forhold omkring aktionen: Optælling af døde mink, kontrol af aflivningsvogne, tjek af fælder med videre. Selve aflivningen står minkavleren for.

Selvom det er en grænseoverskridende opgave, har Jan Rømer – der er fællestillidsrepræsentant for fiskerikontrollørerne – forståelse for, at myndighederne har bedt om hjælp fra Fiskerikontrollen.

”Det er en vigtig samfundsopgave i kampen med Covid-19, som vi gerne bidrager til,” siger Jan Rømer og understreger, at alle melder sig frivilligt til opgaven.

Han har selv været i aktion. For hans vedkommende på smittede farme.

”Det betyder, at vi går ind på farme, hvor både mink og farmeren enten er eller har været smittet med Covid-19,” siger han.

Opgaven udføres derfor iført plastikdragt, som pakkes og tapes lufttæt og desinficeres grundig efterfølgende.

To kollegaer fra Landbrugsstyrelsen og en fra Fødevarestyrelsen er dog desværre blevet smittet efter arbejde på minkfarme.

Mødet med minkavleren
En vigtig del er hele aktionen er dialogen med minkavleren. Det er et møde, som kan sætte spor. For der er mange følelser involveret, når et erhverv lukkes ned. Nogle minkavlere tager det stille og roligt. Andre er ophidsede og råber op.

”Det er ikke vores opgave at tale for eller mod aktionen. Men det er vores opgave at møde minkavlerne i øjenhøjde. Og det er der brug for. Vi møder stærke personligheder med følelserne uden på tøjet. Flere har stået med tårer trillende ned ad kinderne. Derfor bruger vi gerne ekstra tid på at lade dem fortælle om deres situation,” siger Jan Rømer.

Af Søren Gregersen