19.11.2020

Fængselsbetjentes løn er åbenlyst uretfærdig

Af René Larsen, forbundssekretær

En kæde er ikke stærkere end det svageste led. I straffesagskæden er Kriminalforsorgen det svage led: Der kan ikke skaffes nok fængselsbetjente. Nedslidningen stiger, der kommer flere indsatte og der er for få fængselspladser.

Det er blevet en ond cirkel, som skal brydes nu, hvis ikke straffesagskæden også skal blive til en ond cirkel.

Det handler først og fremmest om flere fængselsbetjente. Der mangler rigtig mange kollegaer. Det er svært at rekruttere nye og mange søger væk.

En afgangsanalyse fra Kriminalforsorgen viser, at det ikke alene er lønnen, der får fængselsbetjentene til at sige op.

Men lønnen er ikke ligefrem noget, som holder på folk: Mange synes simpelthen, at de er mere værd end den løncheck, som de modtager i e-Boks hver måned. Derfor finder de en arbejdsplads, som i højere grad matcher deres ønsker.

Arbejdet som fængselsbetjent er hårdt, men det er også givende. For mange bliver det en identitet. Selv om jobbet som fængselsbetjent går under huden på mange og ligefrem bliver et kald, er det dog vigtigt at understrege, at arbejdet trods alt ikke bærer lønnen i sig selv.

Mange synes simpelthen, at de er mere værd end den løncheck, som de modtager i e-Boks hver måned. Derfor finder de en arbejdsplads, som i højere grad matcher deres ønsker.

50 års fastfrysning af lønnen
I 1969 fik vi i Danmark en tjenestemandsreform, som lige siden har været med til at fastholde fængselsbetjentjobbet som lavtlønsjob.

Med reformen blev de forskellige faggrupper af offentligt ansatte nemlig indplaceret i et nyt løntrinssystem. Skolelærere, politibetjente, pædagoger, sygeplejersker, akademikere og andre offentligt ansatte blev plottet ind.

I samme ombæring blev fængselsbetjente altså placeret i bunden.

Lønhierarkiet er stort set blevet fastholdt lige siden. Den lønmæssige afstand fagene imellem er endda også blevet større end for et halvt århundrede siden. År for år bliver løngabet større, fordi lønnen reguleres med procentstigninger.

De forskellige fags lønmæssige placering skulle løbende have været evalueret, men det er aldrig sket. Betydningen af den udeladelse forværres af, at markedskræfterne for lønningerne for offentligt ansatte modsat lønnen i den private sektor er sat ud af spil.

En fængselsbetjent tjente ifølge Lønoverblik gennemsnitligt 27.548 kr. om måneden i andet kvartal 2020 ekskl. pension. En politiassistent tjente tilsvarende 33.081 kr. i gennemsnit. Man bliver politiassistent efter syv års tjeneste. Efter 12 års ansættelse i politiet bliver man politiassistent af 1. grad og tjener 35.869 kr. i gennemsnit pr. måned.

Det er ikke rimeligt, at der er mere end 5.000 kr. i forskel på lønnen mellem en fængselsbetjent og en politiassistent. Det må være et rimeligt krav, at arbejde af samme værdi skal aflønnes lige.

Det er tid til at gøre op med denne åbenlyse uretfærdighed, og det opgør er en forudsætning, hvis det igen skal være muligt at rekruttere kvalificerede fængselsbetjente.

Det er urealistisk at forvente, at de andre faggrupper skal afstå fra større lønstigninger for at rette op på denne skævhed. Skævheden mellem lønningerne er alt for stor til, at problemet kan løses under overenskomst-forhandlingerne alene.

Fængselsforbundets krav til OK21
Til vinter skal overenskomstpartnerne på det statslige område igen forhandle om løn og vilkår. Forhandlingerne går i gang til december, når OAO og CFU er blevet enige om kravene for alle statens medarbejdere.

Fængselsforbundet kræver for det første højere løn og forhøjelse af særlige ydelser, men lægger også vægt på højere betaling for overarbejde. Personalemanglen i Kriminalforsorgen betyder, at fængselsbetjente arbejder meget over.

Det er rimeligt, at medlemmerne honoreres for det – på samme måde – som på det private arbejdsmarked.


Stort set alle andre tjener mere