25.05.2022

Voldssager mod fængselsbetjente opgives

Anklagemyndigheden droppede alle sager i 2020, hvor fængselsbetjente blev anklaget for vold mod indsatte.

Der rejses få voldssager mod fængselsbetjente og når de rejses, fører de sjældent til straf. Det viser Kriminalforsorgens opgørelse over disciplinærsager i 2020.

For andet år i træk er ingen fængselsbetjente blevet straffet for vold mod indsatte. Der blev i løbet af året rejst fire sager mod betjente for overtrædelse af § 244 i straffeloven om vold mod indsatte, men alle sager blev efterfølgende droppet.

Eksempelvis blev en fængselsbetjent i et lukket fængsel politianmeldt i forbindelse med en magtanvendelse. Betjenten blev fritaget for tjeneste, men politiet indstillede efterforskningen, da der ikke var en rimelig formodning om, at fængselsbetjenten havde gjort noget strafbart.

Tilsvarende blev en sag mod en fængselsbetjent i et åbent fængsel droppet af statsadvokaten.

Også de to sidste sager blev opgivet.

I det ene tilfælde blev sagen mod to fængselsbetjente i et lukket fængsel droppet. I det andet stoppede politiet efterforskningen, da de ikke mente, der var en rimelig formodning om, at fængselsbetjenten havde begået noget strafbart. Betjenten fik dog en bøde af Kriminalforsorgen for uacceptabel adfærd.

Vi ser for mange sager, hvor vores medlemmer sættes på anklagebænken på et for spinkelt grundlag,” siger Bo Yde Sørensen.

Adgang til at bruge magt
Tre ud af de fire sager skete i forbindelse med magtanvendelse. Magtanvendelse er legitimt for fængselsbetjente at anvende, for eksempel for at afværge vold, men det skal ske inden for reglerne.

At sager om forkert brug af magtanvendelse droppes, tyder ifølge Fængselsforbundets formand på, at sagerne rejses for hurtigt.

”Selvfølgelig skal det have en konsekvens, hvis en af vores kollegaer går over stregen, men vi ser for mange sager, hvor vores medlemmer sættes på anklagebænken på et for spinkelt grundlag,” siger Bo Yde Sørensen.

Han peger på, at det kan have store konsekvenser for den enkelte, hvis man bliver anklaget for vold. ”Det er stærkt ubehageligt at blive mistænkt for at begå noget strafbart. Typisk bliver man også fritaget for tjeneste, mens sagen kører. Derfor er det vigtigt, at sagerne kun rejses, hvis der er grundlag for det. I de seneste to års opgørelser, er der ikke faldet dom i en eneste sag. Det fortæller mig, at der bliver rejst for mange sager,” siger formanden.

Statsadvokaten kom ind over
I politiet er det statsadvokaten, som vurderer sagerne, når politibetjente anklages for vold – ikke de lokale politikredse. Det betyder, at sagerne håndteres af anklagere, der kender reglerne og hurtigt kan vurdere, om magtanvendelsen falder inden for betjentenes beføjelser.

Efter Fængselsforbundets forslag blev fængselsbetjente underlagt samme procedure. I en periode fra 2019 til 2020 skulle politikredsene forelægge sagerne for en af de to regionale statsadvokater med en indstilling om, hvorvidt der skal rejses tiltale eller ej.

Forsøgsordningen blev dog droppet igen, da rigsadvokaten ikke mente, at der var et generelt problem med behandlingerne af fængselsbetjentenes sager. Rigsadvokaten henviste til, at der er få sager.

Særlige vanskelige eller principelle sager kan dog fortsat forlægges hos de regionale statsadvokater.

Af Søren Gregersen

§ 62
Fængselsbetjente kan anvende magt over for indsatte efter straffuldbyrdelseslovens § 62. Det betyder, at betjente har beføjelser til at bruge stav, peberspray og tåregas for at afværge truende vold, hindre selvbeskadigelse eller undvigelse og for at gennemtvinge påbud.