18.11.2021

Fængselsbetjente efterlyser bedre uddannelse mod radikalisering

Mange fængselsbetjente oplever, at de ikke er godt nok rustet til at spotte radikaliserede. Det viser Fængselsforbundets rundspørge. Problemet giver både risiko for terror og fejlindberetninger.

Det kan have store konsekvenser, hvis en indsat er radikaliseret, uden at det bliver opdaget. Det var åbenlyst ved terrorangrebene i København for halvandet år siden.

Siden terrorangrebet er der kommet øget fokus på problemet i Kriminalforsorgen. Alligevel er det langt fra sikkert, at indsatte, der har kurs mod en farlig livsanskuelse, bliver opdaget i fængsler og arresthuse. Det viser en rundspørge foretaget af Fængselsforbundet.

Forbundet har spurgt 20 tillidsrepræsentanter om, hvordan der arbejdes med radikalisering i deres institution. Hovedparten melder tilbage, at der efter deres mening ikke bliver arbejdet målrettet for at styrke personalets forudsætninger for at spotte radikaliserede indsatte.

Det gælder blandt andet i Ringe Fængsel. Ifølge tillidsrepræsentant Steen Østerberg har der været nogle foredrag om radikalisering, men ingen egentlig uddannelse af personale i problematikken.

Det ærgrer ham: ”Jeg synes, ikke at kollegaerne er rustet godt nok til opgaven, og det har en række negative konsekvenser.

Først og fremmest kan det værst tænkelige jo ske, nemlig at vi ikke får spottet og indberettet en radikaliseret indsat,” siger han og fortsætter: ”Men der er også andre ulemper. For eksempel kan alle ansatte indberette, og hvis ens viden på området ikke er opdateret, risikerer man at indberette ubegrundet eller på et meget tyndt grundlag.”

Samme budskab kommer fra tillidsrepræsentant i Københavns Fængsler David Jensen: ”Jeg mener ikke, der i tilstrækkelig grad bliver arbejdet målrettet for at styrke personalets forudsætninger for at spotte radikaliserede indsatte,” siger han.

I Helsingør Arrest nedprioriteres radikaliseringsdagsordenen ifølge tillidsrepræsentant Jan Kruse på grund af jagten på mobiltelefoner.

”I forbindelse med de mange ekstra visitationer drukner fokus på radikalisering. Det er småt med forebyggelse i form af at klæde personalet ordentligt på med kurser, temadage eller andet, som vil give bedre kompetencer og muligheder i hverdagen. Det er nærmest ikke eksisterende,” siger han.

Tilsvarende lyder det fra tillidsrepræsentant i Horserød Fængsel Philip Hollendsted. Og i Vejle Arrest lyder det kort og godt fra Erik Bering Larsen: ”Der er ikke nogen i Vejle, der er uddannet til at spotte radikaliserede.”

Det generelle billede er, at der har været temadage, men at der siden ikke er blevet arbejdet specifikt med emnet. Det gælder for eksempel Sønderborg Arrest, Jyderup Fængsel, Kragskovhede Fængsel, Silkeborg Arrest, Svendborg Arrest, Kolding Arrest, Esbjerg Arrest og Renbæk Fængsel.

”Der sker ingen opfølgning, ingen dialog med personalet i hverdagen, ingen hjælp til indberetninger,” siger tillidsrepræsentant i Udlændingecenter Ellebæk Gert Jensen.

Kun ganske få – som tillidsrepræsentanterne i Nørre Snede Fængsel og Aabenraa Arrest – oplyser, at de har kollegaer, som arbejder specifikt med emnet.

Politisk ønske
Politikerne krævede ellers en stærkt styrket indsats for et år siden.

I Justitsministeriets redegørelse ’Evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler’ står der sort på hvidt: ”Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksætter en styrkelse af personalets forudsætninger for at spotte tendenser til radikalisering og ekstremisme gennem fortsat fokus på bred rekruttering af medarbejdere og gennem bedre uddannelse af personalet i forhold til de kulturer, der præger de ekstremistiske miljøer, herunder ved afholdelse af kurser ude på tjenestesteder, der er direkte relateret til det praktiske arbejde.”

Satspuljemidler
Ifølge chef for Koncern Sikkerhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Lars Rau Brysting, er Kriminalforsorgens indsats baseret på evalueringen fra 2015.

Nogle af initiativerne er allerede udført eller i gang, men der er også initiativer, der kræver ny finansiering. Den skal komme fra for eksempel de såkaldte satspuljemidler, som øremærkes af politikerne til tiltag på socialområdet.

”På nuværende tidspunkt er vi ved at udmønte konkrete satspuljemidler til uddannelse af ressourcepersoner ved områder og institutioner. Herudover agter vi at søge satspuljepenge til øvrige konkrete initiativer for at forbedre indsatsen i fængsler og arresthuse,” siger Lars Rau Brysting.

Det er dog ikke sådan, at manglende midler har lagt indsatsen ned ifølge sikkerhedschefen.

”Devisen er, at vi sætter alt i gang, der ikke kræver særlig finansiering her og nu. Dette er også uddannelse af personalet ved de særlige udlændingeinstitutioner samt en bedre håndtering af de konkrete bekymringsindberetninger og samarbejdet med andre myndigheder. Men vi søger naturligvis finansiering til de øvrige tiltag,” siger han.

Af Kristian Westfall