07.12.2018

Er der nogen, som kan forklare mig, hvad der foregår?

Jeg har været i dette system i over 30 år, og kan huske tilbage på den tid, hvor en person (Jørgen Eriksen) sad med en blyant, et viskelæder og et stort skema. Han kunne klare vagtplanlægningsopgaven til UG. Hvis man havde behov for at få fri – selv med kort varsel – lykkedes det altid.

Hvis man i dag går til tjenestelisten to måneder før med samme problem, får man svaret ”det må vi se på, når vi nærmer os” og svaret ender oftest med ”nej, det har vi ikke personale til.”

Dengang vidste jeg, hvordan alle mine vagter var til den dag, jeg gik på pension. I dag har vi noget, som hedder ”ønskeliste”. Det har dog ikke meget med ”ønsker” at gøre. Kunne det tænkes, at betjente også er en slags mennesker, og at vi har familie som vi gerne v i l være sammen med?

Vi har også nu i mere end to år levet med den konstante frygt for at blive tvangsudstationeret for at dække de forskellige underbemandede fængsler. Hver eneste gang en ”klog” person får disse lyse indfald, virker det ikke og koster en masse penge, som sjovt nok betyder besparelser på næste års budget. Hvem er det så, der kommer til at betale?

Ja, rigtigt: betjenten på gulvet. VITT og VATT. Det næste bliver vel VAR. Det ville have den fordel, at vi får ansigt på, hvem det er, der beslutter alle disse sindssyge beslutninger. Tag et eksempel: Der ska l l aves elektronisk kørebog i alle tjenestebiler, for det er for svært at skrive i en bog, som koster 100 kroner og som ville dække tre års kørsel. Nej, det skulle være den dyre løsning, som aldrig kom til at virke, og nu to år efter er firmaet lukket, og ingen står til ansvar. Så nu er der slet ingen registrering. Skal vi ikke lige tage SINE-systemet med, nu vi er i gang med underlige beslutninger. I tidernes morgen kunne vi følge med på radioen, hvad der skete rundt om i fængslet. Så skulle der pludselig være radiotavshed. Men så havde vi ikke føling med, hvad der skete på arbejdspladsen.

Derfor genindførtes det igen, men hov en alarm på Herstedvester Fængsel ryger til Københavns Fængsler? Igen ødelagde man en del af vores sikkerhed ved, at et lyst hoved fik en god idé. Alle disse hovsaløsninger slider på personalet. Så kære formand, hvor er du henne i alle disse problemer, som vi betjente skal slås med i dagligdagen? Vi er mange der gerne så, at du på vores vegne markerede dig og viste, at vi har valgt den rigtige mand til posten.

Fængselsbetjent Jan Landtved
Herstedvester Fængsel

Kære Jan

Du har fuldkommen ret i, at mange ting er blevet mere komplicerede. Vi får dog aldrig blyant og bog tilbage, fordi Finansministeriet i stigende grad stiller krav om registrering. Det er en kedelig tendens, hvor det handler mindre om mennesker og sund fornuft og mere om nøgletal og økonomi.

Det har Fængselsforbundet og resten af fagbevægelsen kæmpet imod længe. Til gengæld kan vi håbe, at de snart viser os mere tillid og gør noget ved vores meget kritisable arbejdsvilkår. Der er sparet alt for meget mange steder, hvilket forbundet konstant gør opmærksom på både internt og eksternt.

Det nye VITT var desværre et krav til Kriminalforsorgen, efter Rigsrevisionen de seneste år har kritiseret os for at lave for dyr vagtplanlægning sammenlignet med for eksempel politiet. De beskylder os for at overtræde arbejdsmiljøloven og bruge overarbejde forkert. Det er vi selvfølgelig ikke nødvendigvis enige i. På længere sigt skal det nye system gerne give næsten samme fleksibilitet som det gamle. Men det vil selvfølgelig hele tiden være et valg mellem, hvor mange ønsker, der skal opfyldes holdt op imod, hvor retfærdig fordelingen skal være. Det gælder antallet af dobbelttjenester, ønskefridage og weekendvagter.

Det er en løbende debat i TR-kredsen, som vi nærmest dagligt udfordrer arbejdsgiveren på. Samtidig prøver vi hele tiden at presse arbejdsgiveren til at sikre sammenhæng mellem opgaven og antallet på vagt. Hvis der er færre på vagt, hvad skal så af lyses og hvad skal gennemføres?

Vi kan ikke blive med at arbejde over, tage flere opgaver og passe på farligere fanger uden, at ledelsen hjælper med at prioritere. Mulighederne er mange – villigheden er desværre mindre. Du skriver, at du før kendte din vagtplan mange år frem. Det system tvivler jeg på, flertallet af medlemmerne ønsker igen. Det vil kræve feriehold og 4-2 turnus som i gamle dage. Det er næppe den rigtige vej at gå. Men jeg er enig i, at familielivet kommer først, og det skal Kriminalforsorgen arbejde udfra. Der mangler et stort stykke vej endnu.

Med venlig hilsen
Forbundsformand Kim Østerbye