I en tid hvor blandt andet tv-serien Huset skaber et negativt indtryk af jobbet som fængselsbetjent, bør billedet af Kriminalforsorgen nuanceres, mener tillidsmand Kenneth Platz i Næstved Arrest.
Vinden hyler fra alle hjørner i det sammensurium af gågader i Næstved, hvor arresthuset ligger. En mand løber efter sin hat, som den stærke vind har berøvet hans hoved, og butikkerne har for længst bragt deres fortovsudstilling i sikkerhed denne dag, hvor medierne overgår hinanden med dommedagsvarsler fra vejrguderne.
Men inde i huset, i den lille vagtstue, er der anderledes fred og ro. I hvert fald mærker man hurtigt den gode stemning mellem de tre betjente, der tager imod; Malene Christensen, Ole Clausen og Kenneth Platz, sidstnævnte som tillidsmand for de ni betjente i det sydsjællandske arresthus.
Og at der ikke bare er tale om et idylliseret øjebliksbillede i anledning af fagbladets besøg, bekræfter Kenneth Platz allerede ved sin første bemærkning: ”Vi elsker vores arbejde, og vi er stolte af det. Vi har et godt kollegialt samarbejde, vi er loyale mod hinandens beslutninger. Vi kerer os om hinandens sikkerhed,” siger han med kaffekoppen i hånden.
Ikke at sikkerhedsspørgsmålet fylder særligt meget.
Vi elsker vores arbejde, og vi er stolte af det. Vi har et godt kollegialt samarbejde, vi er loyale mod hinandens beslutninger. Vi kerer os om hinandens sikkerhed,” siger han med kaffekoppen i hånden.
Som Malene Christensen siger: ”Jeg kan ikke præcist huske, hvornår vi sidst har haft en magtanvendelse. Det er meget længe siden. Den gode stemning og det gode samarbejde smitter nemlig af på de indsatte og tager brodden af uoverensstemmelser.”
Eller som to indsatte siger, da fagbladet taler med dem på tomandshånd: ”Vi har det faktisk godt her. Huset er gammelt, du ved – og der er altså ikke så mange muligheder og sådan noget, men vi bliver behandlet supergodt. Skal man sidde inde, er det meget bedre her end i et af de store lukkede fængsler, som vi begge har prøvet. Det var altså ikke godt. Næstved Arrest, det er sådan set bare ok!”
Et sjældent fænomen
Det er ikke kun magtanvendelserne, der er langt imellem i Næstved. Det gælder også sygemeldingerne, som ifølge de tre betjente indskrænker sig til højst et par dage om året, langt under landsgennemsnittet.
”Forklaringen er blandt andet, at vi er et lille hus, og det er dokumenteret, at små tjenestesteder traditionelt har færre sygedage end de store anstalter. Vi har et roligt og godt arbejdsmiljø, hvor vi nok kan have travlt, men ikke mere end vi kan magte og løse opgaverne.
Med syv vagter om måneden kan vi få hvilet ud, og møde friske og veloplagte på jobbet. Vi har tid til sagsbehandling, men først og fremmest overskud til at etablere et fornuftigt forhold til de indsatte også selv om vi – som nu – har celler med dobbeltbelæg.”
”Vores belæg er i gennemsnit 118 procent – undertiden op til 130 procent – og det stiller krav til tolerance fra alle sider. Men heldigvis forløber langt de fleste dage uden nævneværdige problemer. Vi er meget opmærksomme på negativ dominans, og hvis vi spotter den slags, griber vi straks ind, om nødvendigt ved overflyttelse. Det hænder, men ikke særlig ofte,” fortæller Kenneth Platz.
En mærkelig regel
Betjentene i Næstved har så mange vagter, at de er tæt på at ramme loftet i den såkaldte 48-timers regel, som ikke må overskrides. Og netop den regel vækker megen undren blandt
kollegaerne i Næstved.
Kenneth Platz forklarer: ”Der er lige akkurat plads til, at vi hver kan tage cirka fire ekstravagter om året, men flere af os ville gerne tage flere og dermed hjælpe kollegaerne andre steder, som lider under den kroniske mangel på personale. Men det må vi ikke, og det er temmelig absurd.”
Hvis rådighedsvagten ikke talte med i 48-timers regnskabet, ville betjentene i arresthusene kunne arbejde, hvad der svarer til en månedsnorm ekstra om året, og det er der hårdt brug for, siger tillidsmanden, som opfordrer til, at reglen bliver taget op til revision.
Men trods 48-timers reglen og et stadigt voksende bureaukrati – med flere og flere civile og færre og færre betjente – er Malene, Ole og Kenneth glade for deres job i Næstved Arrest og nyder det, så længe det varer: For inderst inde lurer frygten for fremtiden.
”Et nyt stort hus i Slagelse er på vej. Og ét er sikkert, det bliver ikke som i Næstved og det vil bevirke, at mange betjente fra små huse, vil overveje deres fremtid i Kriminalforsorgen.”
