Fængsler og arresthuse er indtil videre gået fri af coronasmitte, men det er mere held end forstand, mener forbundets fire områdetillidsrepræsentanter.
Da samfundet blev lukket ned i marts, blev fængslerne det også delvist, men i juni blev der igen åbnet for besøg og udgang.
I september begyndte samfundet at lukke ned igen. Det samme ser man dog ikke spor af i fængslerne, hvis man spørger forbundets områdetillids repræsentanter.
De mener, der kunne gøres meget mere for at holde smitten ude af fængslerne og spejle samfundets tiltag og restriktioner. Henning Mørck fra Område Sjælland efterlyser, at Kriminalforsorgen tog coronasmitten mere seriøst.
”Jeg synes, der bliver taget alt for let på tingene,” siger han og kritiserer blandt andet omgangen med værnemidler.
”Vi får at vide fra områdekontoret, at vi har de værnemidler, vi har. Men dem, vi har, er ikke nødvendigvis sikkerhedsgodkendte. Mine kollegaer står meget tæt på de indsatte og folk udefra, når vi skal visitere – for eksempel ved besøg og udgang. Flere er bekymrede, fordi de måske har en mand med kol eller et barn, der er under behandling,” siger områdetillidsrepræsentanten.
Han er også generelt utilfreds med den måde, der bliver gået til coronasmitten på.
”Jeg synes, man bør genoverveje strategierne nu, hvor smittetrykket stiger igen. Vi har været heldige og dygtige, men det er mere held end forstand, at det ikke er gået galt, som vi har set det på efterskoler og på plejehjem,” siger han.
Hans kollega fra Område Midt og Nord bakker op: ”Det er underligt at komme fra et fængsel til en dagligvareforretning og opleve, at der er flere restriktioner dér,” siger områdetillidsrepræsentant, Brian Hedensted.
”Det er også underligt at opleve, at kontorpersonalet i direktoratet er sendt hjem, mens frontpersonalet i fængsler og arresthuse bare skal fortsætte, som de hele tiden har gjort.”
”Jeg synes, man bør genoverveje strategierne nu, hvor smittetrykket stiger igen. Vi har været heldige og dygtige, men det er mere held end forstand, at det ikke er gået galt, som vi har set det på efterskoler og på plejehjem,” siger Henning Mørck.
Ekstra rengøring eksisterer ikke
I det sønderjyske, hvor Brian Kristiansen er områdetillidsrepræsentant, er især arresthusene udfordret ved at modtage mange udlændinge.
”Vi aner jo ikke, hvor de har været, og hvem de har været sammen med, og de bliver bare smidt ind på dobbeltceller,” siger han.
Brian Kristiansen mener generelt ikke, at Kriminalforsorgens institutioner er gearet til coronasmitte.
”Det er politikerne, der styrer, hvad der skal ske for eksempel i forhold til besøg. Jeg forstår bare ikke, hvorfor besøgende ikke skal bære mundbind, når de kommer ind, at den ekstra rengøring er ikke eksisterende og at de samme computere bliver brugt af 15 forskellige betjente hver dag. Jeg synes ikke, man gør nok for at undgå, at corona lægger en hel institution ned,” siger han.
I hovedstaden er områdetillidsrepræsentant Gert Jensen er tilfreds med den hurtighed, der bliver reageret med, når der er optræk til noget på coronafronten, men rengøringen halter voldsomt i hans optik.
”Jeg synes, vi er på forkant, når der er ugler i mosen, og vi følger godt med i forhold til at opdatere vejledninger. Men når det gælder ekstra rengøring for at sænke smitterisiko, er det generelt langt fra at være en succes. Det findes faktisk ikke,” siger han.
Fagbladet har spurgt Kriminalforsorgen om, hvordan de forholder sig til de stigende smittetal: ”Vi følger hele tiden udviklingen tæt og er i dialog med relevante myndigheder i forhold til behovet for eventuel iværksættelse af tiltag,” siger chef for Koncern Sikkerhed, Lars Rau Brysting.
Af Maria Hamilton
