14.02.2024

Trods ihærdige rekrutteringskampagner falder antallet af fængselsbetjente stadig.

Den dårlige nyhed: Det bliver værre

Kriminalforsorgen forventer, at overbelægget stiger til 102 procent i år. Der er dog igen penge til at finansiere flerårsaftalen.

Det er vanvittigt, hvad vi udsætter personalet i Kriminalforsorgen for.” Sådan sagde SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt på et møde i Retsudvalget for en måned siden.

Det opsummerer de udfordringer, det uniformerede personale står over for i øjeblikket: Der bliver færre og færre fængselsbetjente og flere og flere indsatte.

Og for at det ikke skal være løgn, så bliver det værre endnu.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et svar til Retsudvalget, at presset bliver endnu større i år. Man forventer 4.352 indsatte dagligt og en belægningsprocent på 102 procent, hvilket aldrig er set før. Til sammenligning var tallene 4.214 indsatte og 100 procent i 2022.

Og fem år tidligere – i 2017 – var der kun 3.616 indsatte og en gennemsnitlig belægningsprocent på kun 96 procent.

Personalenormeringen derfor halveret på få år. Hvor vi tidligere havde en bemanding svarende til Norge og Sverige, er bemandingen nu ringere end Albanien.

På mødet i Retsudvalget gjorde Karina Lorentzen Dehnhardt opmærksom på denne triste udvikling:
”Det er en katastrofe. Hvornår når vi grænsen? Vil ministeren bare presse flere indsatte ind til et personale, som er nedslidt i forvejen med yderligere personaleflugt til følge?”

Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti var også på barrikaderne: ”Hvornår stopper ministeren med at stikke blår i øjnene på offentligheden, om at situationen i Kriminalforsorgen er ved at blive forbedret? Det er den jo tydeligvis ikke. Belægget vil stige yderligere i år. Det vil sige, at den mangel på pladser og betjente, som vi ser nu, kun bliver værre,” sagde hun.

I den seneste flerårsaftale blev det aftalt at tilføre 300 betjente frem til 2025. I stedet er der 100 færre. Der mangler altså 400 betjente, hvis denne målsætning skal indfries.

Penge til flerårsaftale
Svaret fra ministeren er, at der nu trods alt er fundet penge til at finansiere den flerårsaftale, som blev indgået for halvandet år siden.

Den 7. marts blev regeringspartierne enige om pengene sammen med SF, DF og Det Konservative Folkeparti.

Justitsministeren sagde i den forbindelse: ”Vi arbejder på højtryk for at lette presset på de danske fængsler og rekruttere og fastholde fængselsbetjente. Derfor er det rigtig godt, at der igen er et bredt politisk flertal bag aftalen om Kriminalforsorgens økonomi. Nu fortsætter det lange, seje træk med at forbedre forholdene for vores fængselsbetjente og bringe Kriminalforsorgen tilbage i balance.”

Med pengene på plads er der håb for, at Kriminalforsorgen kan iværksætte de dele af flerårsaftalen, som ikke er kommet i gang endnu. Det gælder især de punkter, som sigter på at styrke faget.

Fængselsbetjentene fik stillet mere jobudvikling i udsigt og flere muligheder for efteruddannelse og karriereforløb. Kerneopgaven skulle styrkes, der skulle være mere tid til det relationelle arbejde og medarbejderne have mere indflydelse i hverdagen.

Forbundsformanden forventer, at der nu kommer skub i aftalen: ”Bedre sent end aldrig. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde på vores gode folk. Jeg opfordrer Kriminalforsorgen til at iværksætte en fastholdelsesstrategi. Kig på de gode eksempler. Dem har vi faktisk mange af, hvor der er god trivsel
i institutionerne. Hvor medarbejderne bliver hørt og inddraget. Hvor der er udvikling og ikke afvikling. Vi har i den grad brug for, at kurven knækker, og at der bliver flere kollegaer i stedet for færre,” siger Bo Yde Sørensen.

Af Søren Gregersen