Udsendelsen ’Kriminelt: Fængsler under pres’, som blev sendt på DR for nylig, udstiller et ræs mod bunden i fængslerne. Fængselsbetjentene falder fra, mens de indsatte sættes i isolation i stor stil. Det er på ingen måder holdbart.
Af Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet og Elna Søndergaard, seniorjuridisk rådgiver, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur
“Der er vold, der er trusler og frustrerede indsatte. Der er kolleger, der løber så hurtigt, at de på et tidspunkt knækker sammen. Hvis vi ikke gør noget, har vi accepteret, at vi kører mod afgrunden.”
Fængselsbetjent Martin Sørensen fra Nyborg Fængsel kigger direkte ind i kameraet, mens han leverer sin nedslående analyse.
Martin Sørensen er en af hovedpersonerne i DR-udsendelsen ’Kriminelt: Fængsler under pres’, som tydeligt viser, at situationen i danske fængsler er uholdbar og til skade for både betjente og indsatte. Formålet med programmet er at undersøge, om fængslerne risikerer at gøre de kriminelle mere hårdkogte og gøre det sværere for dem at komme tilbage på rette spor. Og med vores kendskab til den nuværende situation, må vi desværre sige klart og tydeligt: Ja.
“Der er vold, der er trusler og frustrerede indsatte. Der er kolleger, der løber så hurtigt, at de på et tidspunkt knækker sammen. Hvis vi ikke gør noget, har vi accepteret, at vi kører mod afgrunden.”
Fængslerne er overbelagte. Den seneste statistik fra Kriminalforsorgen viser en belægning på 101 procent. Samtidigt bliver der færre hænder. Fra 2012 til 2020 er der blevet 489 færre fængselsbetjente. Og de få hænder, der er, bruges i stadig større grad på at opretholde et rigidt system, der slår hårdt ned på både store, men også små forseelser og brud på interne regler. En udvikling, der blandt andet har ført til en eksplosion i brugen af isolation som straf (strafcelle). Siden 2015 er der sket en stigning på 71 procent.
Betjentene løber derfor alt for stærkt og mangler tid og mulighed for at udføre det arbejde, som mange af dem oprindeligt tog deres uddannelse for: At sikre en velfungerende indespærring, der både fungerer som en straf, men samtidigt fremmer resocialisering og forebygger fremtidig kriminalitet til gavn for os alle sammen.
I stedet presser systemet både dem og de indsatte.
Der er altså brug for, at vi skifter tilgang. Vi skal fokusere på forebyggelse, på dynamisk sikkerhed og som en del af det på at mindske brugen af strafcelle.
Fra politisk hold har der de seneste år været fokus på at straffe hårdere – også inden for fængslernes mure. Taksterne er sat gevaldigt op, så man for eksempel får 15 dage i strafcelle for besiddelse af en mobiltelefon allerede første gang – ud over at det også kan straffes som følge af straffeloven. Tredje gang giver det 28 dage. Også selvom vi ved, at isolation kan være særdeles skadeligt for den enkeltes sundhed og kan føre til både depression, angst og øget risiko for selvskade og i yderste tilfælde selvmord. Flere forseelser giver desuden strafcelle – herunder rygning og grimt sprogbrug – og til sidst er muligheden for, at betjentene kan vurdere den mest hensigtsmæssige straf i den konkrete situation også fjernet. Samlet er der tale om et af de strengeste disciplinærsystemer i Europa, og det kan mærkes blandt de indsatte i fængslerne.
Som tidligere indsat, Jaffar Mohammed, siger i DR-programmet: “Før jeg kom ind og sidde, var jeg en helt anden person. Det er som, du bliver hårdere og hårdere. Du bliver til en sten.”
Og så er vi fremme ved den onde cirkel, og den kræver handling. Nu.
Vi skal sikre, at der er tilstrækkeligt med ressourcer i fængslerne. Der er brug for flere hænder og mere tid til at udføre det relationsarbejde, som betjentene er gode til.
Gav man betjentene den mulighed, vil det også have positiv betydning for sikkerheden i fængslerne. Den seneste tid har der været et stort fokus på antallet af episoder om vold og trusler, som også er i stigning. Det er et problem, som skal adresseres, men der er akut behov for, at vi bruger andre og flere værktøjer end blot hårdere straffe.
I en af Kriminalforsorgens egne undersøgelser af problemet med vold og trusler fra 2019 svarer de adspurgte betjente selv, at rammerne omkring arbejdet er en vigtig del af arbejdet med sikkerhed. De nævner netop den manglende tid til at håndtere konflikter i opløbet og den manglende mulighed for at danne relationer til de indsatte som en stærk metode til at komme problemerne til livs – såkaldt dynamisk sikkerhed.[3]
Der er altså brug for, at vi skifter tilgang. Vi skal fokusere på forebyggelse, på dynamisk sikkerhed og som en del af det på at mindske brugen af strafcelle.
Det vil være til gavn for både de ansatte, de indsatte og sidste ende også resten af samfundet.
