17.09.2021

Fællesfoto efter rundturen i fængslet i Nelspruit.

Besøg i et sydafrikansk fængsel

12 kollegaer og ægtefæller fra Herstedvester var i Sydafrika i efteråret. Her besøgte de som de første udlændinge et fængsel i byen Nelspruit.

Af fængselsbetjent Gitte Frydendal

Efter at have besøgt Sydafrika tre gange på privatferie besluttede jeg mig for at arrangere en tur for mine kollegaer på Herstedvester.

Der var fin tilslutning. Vi var otte ansatte og fire ægtefæller med en god blanding af faggrupper: betjente, værkmestre, sygeplejersker og tolke.

Vi startede planlægningen i september 2015 med afrejse et år senere. Og et par uger før afrejse fik vi endelig held til at få hul igennem til en kontakt, som ville arrangere et besøg i fængslet i Nelspruit.

Besøg i fængslet
På besøgsdagen stod vi op klokken halv fem om morgenen for at være klar til at køre 160 km til Nelspruit tæt på grænserne til Swaziland og Mozambique. En køretur igennem homeland som er et landområde, hvor der kun bor sorte. Det er også et meget smukt område med bjerge, skove og
bananplantager.

Byen Nelspruit er en storby med ca. 200.000 indbyggere. Fængslet er bygget i 1975 og har plads til 1.100 indsatte, men ofte rummer det op til 1.500 indsatte. Bygningen ser meget lukket ud udefra kun med meget smalle og høje vinduer, men inden for var der atriumgårde med luft og åbne områder.

Ved ankomsten til porten virkede alle velforberedt på, at vi kom. Vi blev taget godt imod og vist ind i et stort mødelokale. Da alle cheferne var samlet, blev vi skrevet ind i deres bøger, og herefter fortalte alle medarbejdere meget engageret om deres arbejdsområde.

Efter en lille time var vi klar til rundvisning. Vi startede med at gå en tur rundt i deres plantage bestående af papayatræer og et bart område, hvor der skal plantes mangotræer og bananpalmer. Alle træer passes af indsatte, som er i den sidste del af deres afsoning.

Så gik turen til deres træværksted, hvor de indsatte har mulighed for lave træhylder, kasser og lignende.

Derefter kom vi til modtagelsesområdet, hvor alle indsatte kommer igennem, når de skal ud og ind af fængslet. Her mødte vi 4-5 indsatte med kæder om benene i gule og orange dragter. De indsatte er klædt i gul som varetægtsfængslet og orangefarvet som afsoner.

Vi så også sygeafdelingen, hvor der er mulighed for at isolere indsatte på enkeltmandsceller ved smitsomme sygdomme. De HIV-smittede indsatte får eksempelvis tilbudt HIV-medicin.

Kød, fisk og æg
Køkkenet var et stort industrikøkken, hvor maden blev tilberedt i kæmpekar. Til ære for os var der nogle indsatte i gang med at skære et frossent dyr op. Personalet fortalte, at de indsatte i løbet af en uge får både kød, fisk og æg.

Fra køkkenet gik turen videre til fængslets kvindeafdeling. Kvinderne havde som beskæftigelse et sy-værksted, et skolelokale med computere og en frisørsalon. Alt var pænt og ryddeligt og virkede meget arrangeret til ære for os.

Videre igennem fængslet fik vi mulighed for at kigge ind i deres teknikrum, hvorfra man kan følge hele fængslet på kameraerne. Adgangen til rummet foregår med fingeraftrykslæser, som de var meget stolte af.

Resten af fængslet var dog ikke særlig teknologisk udviklet.

Registeringen foregår med almindelig papkort og blyant. Efter endt rundvisning gik vi tilbage til mødelokalet og fik muligheden for at stille spørgsmål.

De var også meget interesseret i at høre om det danske fængselsvæsen. Vi fik her også mulighed for at give de gaver, vi havde med – blandt andet ting fra diverse værksteder på Herstedvester, og reklameting fra forbundet, som de var meget glade for.

Vi havde fået tilladelse til at tage nogle billeder af en celle og fællesarealer med mere på Herstedvester, så de fik mulighed for at se vores fængsel.

Chefen fortalte, at vores besøg var deres allerførste besøg fra udlandet.

Efter 3,5 times rundvisning, information og fællesbilleder fik vi sagt pænt farvel og tak for en fantastisk oplevelse.