15.10.2021

Hver fjerde indsat er generet af røg

Syv ud af ti betjente plages af passiv røg

Cigaretrøg skaber store gener for mange fængselsbetjente. Det viser en rundspørge blandt arbejdsmiljørepræsentanter landet over. Et flertal ønsker et rygeforbud som i Sverige.

Tørre øjne, lugtgener, svimmelhed, hoste og hovedpine, er nogle af de ubehageligheder, mange fængselsbetjente døjer med som følge af passiv rygning.

Det viser en rundspørge, som Fængselsforbundet har foretaget blandt Kriminalforsorgens arbejdsmiljørepræsentanter. 43 repræsentanter har svaret, heraf vurderer syv ud af ti, at landets fængselsbetjente i nogen eller høj grad generes af røg i arbejdstiden. Resten vurderer, at betjentene generes i mindre grad.

Undersøgelsen er en opfølgning på en artikel i det seneste fagblad, hvor arbejdsmiljørepræsentant Christian Jensen fortalte, at personalet er generet af hashrygning i Arresthuset i Odense.

Spørgsmålet er, om problemerne med hashrøg i Odense også gælder for resten af landet? Og om personalet også er generet af almindelig tobaksrøg?

Kriminalforsorgen er jo en usædvanlig arbejdsplads i den forstand, at rygning stadig er tilladt. Ofte er der forbud mod at ryge andre steder end i cellerne, men da røg ikke respekterer et forbud mod at sive, har den frit spil og kan være tyk på både gange og i fællesrum.

Røglugt og irritation
Ifølge arbejdsmiljørepræsentanterne er 90 procent af betjentene generet af røglugt i tøj og hår, og 50 procent oplever irritation af øjne og hals. I rundspørgen udtrykkes der også frygt for langtidsvirkningerne.

En af dem, der kender konsekvenserne af at arbejde i røg og damp, er arbejdsmiljørepræsentant i Københavns Fængsler, Kasper Chabert: ” Røgen giver tørre øjne, tør hals og jeg oplever svimmelhed og hovedpine. Ubehaget påvirker min arbejdsdag negativt – især i forbindelse med relationsarbejde på indsattes opholdsrum,” siger han.

Arbejdstilsynet har været forbi og se på forholdene: ”Min afdeling har fået et påbud fra Arbejdstilsynet for et par år siden, men der er desværre ikke sket noget konkret på området endnu, da der tilsyneladende ikke har været økonomi til det.”

En ud af fire generes af hashrøg                        
Den passive røg kan sommetider også indeholde mere end almindelig tobak. 26 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne svarer, at de i nogen grad eller høj grad generes af hashrygning. Desuden svarer 42 procent, at de i mindre grad er generet af den sødlige hashduft.

Christian Jensen er altså ikke den eneste, der døjer med den forbudte røg. Faktisk er det et udbredt problem i Kriminalforsorgen.

For folk der ikke er så velbevandrede i fængsler og arresthuse, er det måske mærkværdigt, at der overhovedet er nogen, der kan ryge hash inden for murene. Det må de heller ikke, men det er ikke desto mindre virkeligheden.

Svenskermodel eller udsugning                                            
Arbejdsmiljørepræsentanterne er også blevet spurgt, om de mener, at der skal indføres et totalt rygeforbud, som man kender det fra svenske fængsler. Konkret vil det betyde, at de indsatte kun må ryge på gårdtur.

Det er et flertal enig i: 55 procent peger på denne ordning, som en god løsning.

En anden mulighed, som en del institutioner rundt om har taget til sig, er bedre udsugning. 45 procent af de adspurgte mener, det er løsningen.

At installere udsugning i alle fængsler og arresthuse er dog åbenlyst dyrere end at indføre et forbud.

Der skal lovændring til
For Kriminalforsorgens HR-chef Marianne Fæster Nielsen er den passive røg en velkendt problematik.

”At indsatte og ansatte nogle steder udsættes for passiv rygning er en udfordring, som vi tager meget alvorligt. Men vi kan ikke bare løse det ved at indføre et forbud mod rygning på matriklen, og et ventilationsanlæg vil heller ikke kunne løse problemet generelt. Vi har et dilemma, som på den måde er specielt for Kriminalforsorgen,” siger Marianne Fæster Nielsen.

En egentlig lovændring kan HR-chefen ikke give nogen tidshorisont på.

Af Kristian Westfall