14.02.2024

25-års jubilæum: Michael Kjær Petersen

Vores gode kollega i Ringkøbing Arrest, Michael Kjær Petersen har 25-års jubilæum som fængselsbetjent den 1. december 2021.

Michael Kjær Petersen startede på slottet i Horsens, hvor han fik grundig oplæring og fastansættelse. I 2002 søgte han og fik ansættelse i Esbjerg Arrest den 1. juni.

Efter nogle år der, trængte han igen til luftforandring og kom til Ringkøbing Arrest den 1. august 2010.

I Horsens fandt han sit livs kærlighed i Mette, og senere kom enearvingen June til. Hold da op, hvor Michael har været bekymret for hendes teenageår, men heldigvis går det som regel ikke så galt, som man forestiller sig.

Michaels særheder
Til tider kan vi næsten blive helt deprimerede af at høre på Michael, som når vi for eksempel kommer til december, og han møder ind kl. 10 på en vagt og som det første siger, pyha nu ska l vi igennem to vintre på 1½ år. Til tider kan han udfordre vores nerver med alle sine mærkelige lyde, opkald, ringetoner, tekst der står på hovedet. Også når man har afløst ham, nåhh, det er bare Michael, der har været på arbejde.

Hans største fritidsinteresse er nok motorcyklen, der er blevet tilpasset, som årene er gået, og når Mette hundser for meget med ham, er det jo altid rart at fortrække til skuret, hvor han kan gå ud og pudse lidt. Han elsker at komme ud i naturen – og vigtigst at snøre vandreskoene og trave de berømte 10.000 skridt – mindst.

En stor fælles familiepassion er at komme hjemmefra og drage afsted med deres ”skumhus” spændt efter den franske Mercedes, og når de så er nået frem til bestemmelsesstedet, så skal hængekøjerne op og ja – ahhh så lever man.

Stort tillykke
Kollegaerne i Ringkøbing Arrest ønsker dig stort tillykke med de 25-års ansættelse, og vi ved, der er mange gode år i dig endnu.

På personalets vegne
Villy Nykjær