”De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs,” et ordsprog der passer godt på dagens 25-års jubilar.
Da jeg startede i Kriminalforsorgen, blev jeg mødt af en ung frisk fængselsbetjent; Jonas skulle være min praktikvejleder. Jonas er en fængselsbetjent, der kender sine lus på gangene. Han er altid god for en frisk bemærkning, og holder humøret højt også i svære tider.
Jonas har ikke kun 25 år i Kriminalforsorgen. De sidste tre år har Jonas også været tillidsmand for kollegaerne i KTB. Jonas har bragt sin friske tone med videre ind i Fængselsforbundet, og han formår at hjælpe kollegaerne med bedre arbejdsvilkår og anden hjælp, når der er brug for det.
Et rigtigt stort tillykke med dit 25-års jubilæum. Det kan godt være, det unge er gået væk med alderen, men frisk det er du i hvert fald endnu.
Jeg håber på en stor og god fejring.
De bedste lykønskninger
Erik Holmestad Larsen
Forbundssekretær