1. januar 1994 trådte en halvskadet målmand ind igennem porten til Vestre Fængsel som fængselsbetjent på prøve.
Efter endt prøvetid, og lidt skiftende arbejdssteder på Vestre Fængsel, blev Frank udstationeret til arresten i Roskilde.
Her faldt han hurtigt i snak med daværende overvagtmester Børge Kjærgaard og arrestforvarer Karsten Sivgaard. Og da der blev en ledig stilling, faldt den sjovt nok på Frank.
1. oktober 2003 blev der en stilling ledig i Arresthuset i Ringsted, og i den forbindelse manglede man i Ringsted en målmand, så Frank blev valgt. Det resulterede i, at man i 2005 vandt the double med Frank på mål.
Gode minder…
Frank har i sin tid i arresten altid haft en svaghed over for de unge klienter, som han har hjulpet godt på vej videre i livet. Frank møder altid glad og positiv, og gerne med replikken ”nu skal vi hygge os”.
I fritiden arbejder Frank benhårdt som målmandstræner i FCN; et spændende projekt, som vi glæder os til at følge.
Privat danner Frank par med sin kone Xanda og deres to dejlige unger.
Franks motto: Everyone has the right to dream.
Held og lykke videre i livet.
John Strandskov
Tillidsmand