Søren Sommer er uenig i indlægget “Vi bliver behandlet som ludobrikker,” som var med i fagbladet i december.
Jeg synes, du i dit indlæg viser den dybeste foragt for min og vores kollegaers sikkerhed. Hvordan kan det være svært at forstå, at vi alle skal kunne anvende selvforsvar, greb og magtanvendelse?
Husk, du er også en del af dine kollegaers sikkerhed.Jeg vil nødigt gå sammen med en kollega, som ikke er opdateret til fængselsbetjent anno 2018. Hvem skal komme og hjælpe mig, hvis min nærmeste kollega er rusten i sine greb? Har du så tænkt dig at bruge din stemme til at stoppe et eventuelt overfald på din kollega?
”Kære, klient. Vil du ikke nok være rar at lade være med at slå min kollega i hovedet med det stoleben”.
Det tror jeg simpelthen ikke vil have den ønskede
effekt. Jeg er helt på det rene med, at vi skal kunne det hårde, men ville det bløde. En læresætning som jeg husker fra min uddannelse for 14 år siden. Men jeg må også konstatere, at klientellet har ændret sig på de år, jeg har været i systemet. At tro vi kan løse alle konflikter på samme måde som for bare 5-6 år siden, vidner i min verden om en opfattelse af virkeligheden, som kun Morten Korch kunne have skildret den.
Om man er i dårlig form, er blevet ældre eller ikke bryder sig om fysisk udfoldelse og tæt kontakt med andre mennesker, skal vel ikke være skyld i, at du eller dine kollegaer kommer til skade på jobbet?
Med hensyn til om man bliver kaldt til sygesamtale grundet et afbud til konflikthåndtering, kan jeg kun
sige, at det er ikke min oplevelse. Jeg har selv måtte melde afbud en enkelt gang grundet sygdom, men blev blot tilmeldt næste kursus.
“Erfaring erkendes ikke”
Jeg er sikker på, at dine kollegaer og ledere erkender din erfaring. Det er jo den, der gør, at du i mange tilfælde kan undgå konfrontationer med vores indsatte.
Det er den erfaring, der gør, at du skiller dig ud fra en nyansat. Vær dog glad for, at du har det ekstra
værktøj i din værktøjskasse og brug det for Guds skyld så ofte som muligt. Og din erfaring er jo netop det, der gør, at vi ikke er ens alle sammen. Jeg er sikker på, at du har unge kollegaer, der kigger på dig og tænker ”Sådan vil jeg også være som betjent”. De er bare ikke samme sted endnu, men når det forhåbentligt, når de har været i systemet i lige så mange år som du.
Dit helbred kan jeg af naturlige årsager ikke udtale mig om. Jeg ved jo ikke, hvem du er. Men hvis det virkelig er så dårligt, at du ikke ved, hvordan de sidste år af din karriere skal gå, burde du måske overveje at få hjælp af forbundet med at finde en skånepost, så du kan slutte din karriere af på en god måde.
Du foreslår, at der oprettes særlige hold for ældre kollegaer og gerne med lav intensitet. Jeg ved, at instruktørerne ALTID gør et stort nummer ud af at sige, at vi maksimum skal køre med 10-20 procent intensitet. Min personlige holdning er, at alt under det anbefalede niveau, vil være nyttesløst.
De bedste kollegiale hilsner
Søren Sommer, Fængselsbetjent i Helsingør Arrest
