Der er sket meget i året, der er gået. Traditionen tro har Fængselsfunktionæren udvalgt en artikel for hver måned i året, der viser noget om fængselsbetjentes faglighed og hverdag.
Læs om overarbejde, dynamisk sikkerhed, ny direktør, bårebuket, mobiljagt, alenearbejde, flerårsaftale og løn. Der er meget mere fra året, der gik lige her.
I Køge Arrest kan de indsatte få prikket nåle i ørerne i stedet for at få en sovepille. Og selvom fagpersoner mundhugges om effekten, er der ingen tvivl blandt betjentene om, at øre-akupunkturen virker.
Kriminalforsorgens idrætsforbund, KRIFO, går en usikker tid i møde, efter en aftale om timer til deltagelse i forbundets aktiviteter er opsagt af Kriminalforsorgen.
I 2016 brugte Kriminalforsorgen 65,9 millioner kroner på overarbejde til fængselsbetjente. Det svarer til 200 stillinger. Årsagen er personalemangel.
Kriminalforsorgens medarbejdere skal høste større anerkendelse for deres arbejde. Det er et af Thorkild Fogdes mål for sit nye virke som direktør.
Holdningen er klar hos fængselsbetjente og værkmestre: Det daglige samarbejde med de indsatte er en forudsætning for tryghed og sikkerhed i fængslerne.
Der var gravstemning, da ministersekretæren på vegne af justitsminister Søren Pape Poulsen modtog en bårebuket efter lanceringen af en stor spareplan, som københavnske fængselsbetjente mener lægger Vestre Fængsel i graven.
Der løsnes nu op for de mange meningsløse visitationer i fængsler og arresthuse, som blev indført i jagten på mobiltelefoner.
Alenearbejde opleves fortsat som et stort problem i Kriminalforsorgen. Mange års fokus på området har tilsyneladende ikke ændret synderligt på situationen.
Det er ikke gået retsordførernes næser forbi, at Fængselsforbundet i denne uge kører kampagne for flere fængselsbetjente. Fra højre til venstre i folketingssalen er der enighed om, at problemet skal være en del af den nye politiske aftale for Kriminalforsorgen.
Det er farligere og farligere at være fængselsbetjent. I årets ni første måneder har der været 506 episoder med fysisk eller psykisk vold mod personalet i landets fængsler og arresthuse. Det viser tal fra Kriminalforsorgen.
Der skal investeres og ansættes for 600 millioner kroner i fængsler og arresthuse over de næste fire år.
Det er nærmest ikke til at spore en fremgang i reallønnen for fængselsbetjente. Derfor er lønstigninger, der kan mærkes hovedkrav ved vinterens overenskomstforhandlinger.
Godt nytår!