I forbindelse med besparelser i Midt- og Nordjylland, blev sikkerhedsposterne skåret væk i arresterne i Frederikshavn, Hobro og Viborg fra første april. Det er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt, mener tillidsrepræsentanter.
Bemandingsproblemet er en fast dansepartner i arresthuse og fængsler, og i Midt- og Nordjylland er der nu tilføjet endnu et benspænd i hverdagen i form af massive besparelser.
De sikkerhedsposter, der i 2005 blev tildelt mellemstore arrester med plads til mere end 25 indsatte, blev fjernet fra og med første april i Frederikshavn, Hobro og Viborg Arrest.
Årsagen er, at der mangler penge på budgettet i Område Midt- og Nordjylland. Området har derfor flere gange haft sparekniven fremme de sidste tre år. Senest er området blevet pålagt yderligere besparelser på omkring 16 millioner kroner.
Det har allerede fået sikkerhedsmæssige konsekvenser i tillidsrepræsentant Jan Balles øjne. Han er fængselsbetjent i Viborg Arrest.
”Sikkerhedsposten var der fra klokken 15-21 hver dag. Det er der, de indsatte er allermest aktive. Nu er vi kun to, og det giver udfordringer især i tilspidsede situationer,” siger han og fortæller om eksempler fra sin egen arbejdsplads.
”Vi har haft en situation med en indsat, der gik amok og en, hvor der var indtrængen udefra og indkast af hash og en mobiltelefon på gårdturen. Det kunne lige så godt have været våben. I begge situationer ville vi normalt have været tre fængselsbetjente på arbejde, og det blev tydelig for mine kollegaer, at det både er upraktisk og uforsvarligt kun at være to i de her situationer. Der er én betjent til at håndtere konflikten med en eller flere indsatte, mens den anden skal arrangere transport eller ringe til politiet,” siger han.
Arbejdspresset stiger
De tilspidsede situationer er dér, hvor fraværet af den ekstra betjent mærkes ekstra tydeligt, men arbejdsbyrden i hverdagen stiger også, når der bliver fjernet hænder.
”Jeg tror ofte, man glemmer, at der ikke er kontorpersonale til at tage telefoner og åbne for fragtmanden og den slags. Hvis én betjent er i gang med det, er der én tilbage til at visitere, køre mad op og gå på gårdtur,” siger Jan Balle.
I tillidsrepræsentantens øjne er den her besparelse foretaget udelukkende med blik for økonomien.
”Den her besparelse er kun kommet på grund af økonomi og ikke i en vurdering af sikkerheden. Vi havde allerede fundet besparelserne uden at fjerne sikkerhedsposten, men det lyttede man ikke efter. Jeg synes ikke, det her er forsvarligt sikkerhedsmæssigt.”
Overblikket krakelerer
Hanne Munk Degn er tillidsrepræsentant og fængselsbetjent i Hobro Arrest, hvor det også hurtigt satte sig spor, at der blev skåret i bemandingen første april.
”Helt lavpraktisk er der blevet mindre tid til løse vores opgaver. Samtidig udfordrer det os selvfølgelig sikkerhedsmæssigt. I Hobro Arrest er der langt fra 1. sal til gårdturen, og da vi var tre betjente, kunne vi placere os, så der var visuel kontakt mellem os. Nu mangler der et bindeled. Hvis jeg lukker ud på første sal, har jeg ikke en chance for at opdage, at en indsat slår min kollega i gården ned. Det er utrygt, og det påvirker os alle sammen psykisk, at vores sikkerhed på den måde bliver mindsket,” siger Hanne Munk Degn.
Den ændrede situation påvirker ikke kun de ansatte, men også de indsatte, der også må sige farvel til en række ting.
”Arbejdsdriften er lukket, så der er kun cellearbejde tilbage. Vi har heller ikke længere tid til for eksempel at tage et spil bordtennis eller en snak med en indsat, noget af det, der også er vigtigt for den dynamiske sikkerhed. Der er indsatte, der har spurgt os, om de kan gøre noget. De kan jo godt mærke, at deres dagligdag er blevet forringet,” siger hun.
Flere fuldmægtige
Fællestillidsrepræsentant for Midt- og Nordjylland, Brian Hedensted, er enig i kritikken fra de to tillidsrepræsentanter.
”Sikkerhedsposterne er oprindeligt tilført de mellemstore arresthuse, og min holdning er, at når man fjerner disse, så vil det alt andet lige betyde noget for sikkerhedsniveauet. Der er andre steder, man kunne have sparet, og det er pudsigt, at det er i en tid, hvor antallet af fuldmægtige stiger, at der skal spares de steder, hvor man rent faktisk er i frontlinjen og arbejder med de indsatte.”
Besparelsen vækker også bekymring hos Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen: ”Når besparelser ikke tager hensyn til vores medlemmers sikkerhed, så er det klart, at vi bliver bekymrede. Det er bestemt ikke en holdbar situation.”
Af Maria Hamilton