Sommerferie når du har valgt feriegodtgørelse i stedet for løn under ferie  


Kan man få udbetalt feriepenge fra sin feriekonto, når man ikke har sparet dem op endnu? Ja, det kan man faktisk godt.

Problemstillingen med de nye ferieregler er som bekendt, at man optjener ferie løbende over året. Når du skal holde årets sommerferie, er det derfor ikke sikkert, at du har optjent nok feriedage. Særligt hvis du holder tidlig sommerferie, vil du kunne opleve, at du mangler feriedage.

I den situation kan man heldigvis holde ferie på forskud.

Hvis du er på løn under ferie, oplever du ikke nogen ændring ved at holde ferie på forskud.

Men har du valgt feriegodtgørelse og mangler feriedage på din feriekonto er det mere indviklet. Her kan du vælge at bede arbejdsgiver om at indbetale ferie på forskud til feriekonto. De dage der indbetales på forskud, beregnes ud fra din faste løn. Du vil altså gå glip af fordelen ved feriegodtgørelse (i forhold til de dage der indbetales på forskud). Alternativt kan du bruge SF-dage på de feriedage du mangler, eller du kan vente med at få dine feriepenge, til de er afregnet som normalt.

Læs her om fordele og ulemper ved at vælge feriegodtgørelse i stedet for løn under ferie

Løn under ferie eller feriegodtgørelse – hvad kan bedst betale sig?