Facebook

Pinligt 😡😡

Jeg var med Martin dengang i den transport. En rigtig god kollega! Det er under alt kritik af at man skal vente så lang tid. God vind til Martin🍀🙏

Beskæmmende og en skamplet😡😡😡 Pøj pøj til kollegaen 💪

Annette Gulborg

Mit hoved er ødelagt af ledelsen/systemet, har fået konstateret: Kronisk belastningssyndrom / PTSD og er i gang med 3 år ved AES. Jeg arbejder dog stadig, vil bare gerne have det anerkendt som en arbejdsskade ved AES. Forstår heller ikke, deres lange behandlingstid🤔

Min sag startede i 2017 her i 2024 er de endelig ved at kigge på det, en af ulemperne ved at have et flexjob istedet for førtidspension.. 7 år og tæller stadig.

Ja der burde simpelthen rejses et spørgsmål i regeringen, min er heldigvis slut om Ca. 5 til 6 uger, så har det også tager Ca 4 1/2 år.

Peter Hummelgaard

Det er så trist med de umenneskelige sagsbehandlingstider. Men I må ikke opgive. I skal fortsætte med at anmelde alt til forsikringsenheden, så vi sikrer jer bedst muligt. Uanset de lange sagsbehandlingstider hos AES i sidste ende. I oplever sikkert også ventetid hos os, men vi gør vores bedste. Det er skrækkeligt at personskadesager skal tage så lang tid. Ville ikke ønske det for min værste fjende.

Jeg var sygemeldt i et år blev afskediget i 2019, fik i løbet af kort tid min mengrad og jeg havde en varig erhvervsevne på en 1/3 del eller derunder. Har desværre fået den fulde pension og kæmper hver eneste dag. Jeg aner ikke hvorfor det gik så hurtigt. Jeg kan skrive under på, hvor vigtigt det er at kunne lukke bogen for at komme videre. PTSD er ikke sjovt og det har desværre en kæmpe indvirkning på min hverdag med angstanfald og søvnløse nætter. Jeg håber jeg bliver et rigtigt menneske igen på et tidspunkt, ikke kun for min egen skyld men også mine børn.

Ja noget derhen af. Men jeg råder jer til at søge prof hjælp og ikke denne fagforening. De har ikke styr på det, og laver alt for mange fejl, eller rådgiver forkert. Jeg tænker noget af den øget sagsbehandling tid har noget med deres rådgivning at gøre.

Det er fuldstændig vanvittigt!! Jeg mødte op i Fængselsforbundet i august 2004, min arrestforvarer sagde at jeg jo havde en uges ferie og hun "forærede" mig en uge mere på statens regning, hun forlangte at jeg mødte op i Fængelsforbundet. Jeg mødte op og jeg blev modtaget med åbne arme og sagde at jeg ikke var alene og pegede på en ordentlig bunke mapper. Jeg kom på arbejdsmedicinsk på Bispebjerg og til psykiater i december i forbindelse med arbejdsskadesagen. Januar/februar 2005 blev jeg sendt i arbejdsprøvning i DFK i sikkerhedsenheden hos John Kristiansen og de andre dejlige mennesker. John ryddede sit mødebord til mig og jeg var der til juni måned. Jeg lærte at gå i kantinen for at spise med de andre, deltog i møder, passede mit rutinearbejde. I maj spurgte John om, hvad jeg kunne tænke mig, jeg skulle bare pege på hvor jeg ville i flexjob. Jeg valgte Roskilde Arrest, Fængselsforbundet mødte op sammen med kommunen og alle papirerne var lavet af Fængselsforbundet og de meddelte at det havde man prøvet før, 20 minutter efter forlod kommunen mødet og alt var på plads. Kommunen skrev 1 gang om året og spurgte hvordan det gik. Jeg fik 12 dejlige år med gode chefer og kolleger der vidste hvordan man passer på en flexjobber og bruger ham fornuftig. D. 6.september 2005 fik jeg anerkendt arbejdsskaden og méngraden og d. 29.november 2005 fik jeg afgørelsen på min erhvervsevne. Herefter bredte roen sig i kroppen - altså næsten 🙂 Hver dag er stadig en kamp, man lærer hen ad vejen. Jeg et en glad og taknemmelig mand og synes at Kriminalforsorgen var verdens bedste arbejdsplads og jeg var ikke i tvivl om hvad mine kontingentpenge til Fængselsforbundet var gået til. Man spørger sig selv "hvad gik der galt efterfølgende?

Hvis forbundet virkelig står ved hans side, hvorfor har det så taget 7 år?

Man skal ALDRIG ligge sit liv i andres hænder, heller ikke Fængselsforbundet. Min daværende sagsbehandler glemte at genoptage min arbejdsskadesag i 5 mdr, grundet forværring. Derfor havde jeg pludselig ingen verserende arbejdsskadesag og kommunen valgte at gi mig kontanthjælp istedet for sygedagpenge. Fik et år senere tilskadekomstpension med 3 års tilbagevirkende kraft, og skulle derfor betale kontanthjælpen tilbage, ( ca. 110.000kr). Heldigvis er den pågældende medarbejder ikke ansat længere. Så der er håb for I andre. Pøj pøj til jer. 🙏❤️

Selvom jeg havde den bedste hjælp jeg kunne ønske mig fra Bo Yde, tog min sag 8,5 år før den var afsluttet 😔

Nu synes jeg ikke man skal bruge anledningen til at skyde på forbundet. Der er imellem interviewet til forbundsbladet og dette opslag lavet en endelig afgørelse fra AES side af og jeg ved at forbundet har haft en finger med i spillet, jeg skal være helt ærlig og sige at hvis det ikke have været for forbundet og specielt Mettes benhårde arbejde havde jeg ALDRIG været nået hertil i så god forfatning, ord kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er for den hjælp jeg har fået fra forbundet. Hele forløbet har været en kæmpe kamp med op og nedture og det er langt fra slut endnu, terapi og medicin har været en hjælp og så har jeg lovet mig selv at hvergang jeg får chancen kæmper jeg mine kollegaers kamp og gør hvad jeg kan for at få verdenen til at forstå. Det koster nogle kræfter og nogle dårlige dage efterfølgende men det er prisen værd, for jeg føler jeg kan gøre noget og slår til, det giver lidt liv, jeg er godt nok fjernet fra mit erhverv men i er stadig mine kollegaer..:-) Jeg ville i øvrigt give min højre arm for 1 dag tilbage i skjorten sammen med verdens bedste kollegaer 🙃

Martin L. Esberg Det er godt nok utroligt, at din sag trækker i langdrag. Som du selv nævner, er Mette fra Fængselsforbundet, en der arbejder for det enkelte medlem. At mange pander støder på mange mure videre i systemet, er synd og skam og en skamplet i en retsstat som Danmark. Håber for dig og dine på en snarlig og tilfredsstillende afslutning på din sag. God bedring og held og lykke fremover.

Lidt rådgivning i forhold til rapporter. Jeg er tidligere enhedschef. Når i skriver rapporter som involverer trusler eller magt, så skal rapporterne registreres i personalesystemet og i easy. Dette gøres de fleste steder af enhedschefer og assistenter. I kan bede om at få en kvittering om at det er gjort. Hvis i er så uheldige at blive syge, så "burde" i kunne finde henvisning til all de "farlige" rapporter i personalesystemet, og det er IKKE kompliceret at finde. Ud over dette, er det ikke et problem at finde dem der er under 10 år gamle, i klientsystemet. Problemet ligger kun i at HR ikke kan finde ud af det. Men jeres enhedschef er ansvarlig for at alt registreres og burde holdes til ansvar hvis det ikke er. Og nej, han får ikke bonus eller noget hvis han kun har få registreret rapporter. Det er kun dovenhed, eller uvidenhed der ligger til grund, hvis det ikke er gjort rigtigt.

Aes er utrolige langsomme, og det kan trække ud😡. Jeg havde to sager eller rettere tre sager jeg vil dog sige at forbundet i den grad har kæmpet meget for mig. Jeg blev selv overfaldet i vestre og fik i den forbindelse smadret min ryg som krævede operation. Aes ville ikke anerkende skaden det krævede en tur i retslægerådet som gav mig medhold og det skal lige siges at forbundet kørte sagen for mig sammen med en advokat. Den blev anerkendt efter næsten 6.5 år ulideligt. Mine ødelagte tænder der tog det 2.5 år før den gik igennem og fik herefter lavet mine tænder i undermunden. Selve sagen omkring min ptsd tog rundt regnet 2.5 år men inden det blev jeg kastede rundt til 3 forskellige psykiatere og den sidst nævnte der var jeg tosset idet jeg følte at systemet tog pis på mig. Jeg takker forbundet af hele mit hjerte for den hjælp jeg har fået de har virkelig været en kæmpe støtte. Det er frustrerende mens sagen kører og det er ulideligt fordi man også forsøger, at få et tåleligt liv. Idag har jeg fået alt afsluttet og forsøger på bedste vis at komme videre i mit nye liv.