Hvor meget er det, vi får i lønstigning?
Der er aftalt en ramme på 8,1 procent for de næste tre år. Heraf udgør de generelle lønstigninger 6,07 procent, hvilket er den lønstigning, alle får mere i lønningsposen. Det svarer til minimum 1.600 kroner mere om måneden for alle fastansatte medlemmer af Fængselsforbundet. Prisudviklingen forventes at være på 4,9 procent i de kommende tre år. Du kan altså forvente at få en reallønsfremgang på lidt over 1 procent.
Hvordan kommer I frem til minimumsbeløbet på 1.600 kroner?
Det er ikke kun basislønnen, som stiger. Det gælder også alle tillæg, ydelser og overarbejdsbetaling. Herudover er forbundet ved at forhandle en lokal lønaftale, som vil give en stor del af dem, der har været på slutløn længe yderligere 500 kroner mere om måneden.
Hvorfor fik vi ikke et større lønløft?
Det er ikke realistisk at få et større lønløft end rammen på 8,1 procent. Grunden til det er, at der er tale om en fællesoverenskomst for statens område. Vi har ikke vores egen private overenskomst. Det betyder, at vi forhandler sammen med alle 180.000 statsansatte om den samme lønstigning. Forventningen er, at de private lønninger vil stige med 8,1 procent de næste tre år. Den ramme skal vi holde os inden for. Arbejdsgiveren ønsker nemlig, at lønnen i det offentlige følger det private arbejdsmarked. Det må ikke være mere attraktivt at arbejde i den offentlige sektor end i den private. Argumentet er, at det er den sidstnævnte, som sikrer penge til de offentlige lønninger.
Hvad sker det, hvis vi alligevel får en meget større lønstigning?
Fagbevægelsen har accepteret en reguleringsordning, som er en mekanisme, som sørger for, at de offentlige og private lønninger følges ad. Det giver derfor ikke mening at kræve 15 procent mere i løn. Vi kommer bare til at betale det tilbage senere. Det gode ved den nye overenskomst er, at reguleringsmekanismen nu vender tilbage til den gamle model, hvor efterreguleringen er den samme, ligegyldigt om vi overhaler eller bliver overhalet af de private lønninger. Hvis det viser sig, at lønnen for de privatansatte om tre år er steget mere end 8,1 procent, får vi altså en positiv efterregulering.
Kan vores gruppe ikke få et særligt løft?
Hvis Fængselsforbundets medlemmer skal have et særligt løft, kræver det de andres velvillighed. At politifolk, lokoførere, skattefolk og alle andre er villige til at få en mindre lønstigning, end den de ellers ville have fået. Det er de ikke gået med til.
Hvordan får vi så et større lønløft?
Den eneste mulighed for at hente ind på andre grupper er, at vi får mere ved de årlige lokale lønforhandlinger i Kriminalforsorgen.
Hvad sker der, hvis der bliver stemt nej til overenskomsten?
Hvis der er et flertal for et nej blandt statens ansatte træder strejke og lockout i kraft 11. juni.
Gå til afstemningssiden.