99,8 procent af alle celler har været i brug i første halvår af 2018. Presset på fængslerne har ikke været højere i over 20 år.
Det frustrerer Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye: “Der er grund til, at der er fastsat en maxgrænse for belægget. Det skyldes, at der er brug for luft for at sikre fleksibilitet og arbejdsmiljø på fængselsgangene. Sådan er det ikke i øjeblikket,” siger han.
Formanden peger på, at belægsgrænsen i dag ligger markant højere end tidligere: “Tidligere var det uacceptabelt, hvis belægget kom over 92 procent. Nu opererer vi med en acceptgrænse på 96 procent. Alligevel er Kriminalforsorgen slet ikke i stand til at overholde den,” siger Kim Østerbye.
Antallet af fanger stiger
Det store pres på fængsler og arresthuse hænger sammen med, at antallet af indsatte stiger markant. I første halvår af 2018 sad der i gennemsnit 3.715 personer bag lås og slå. Det var 268 flere end i samme periode af 2017 og 318 flere end i samme periode 2016.
Efter en periode fra 2013 til 2015, hvor antallet af indsatte faldt, stiger antallet altså nu igen.
Den stigning har Kriminalforsorgen tilsyneladende ikke taget højde for. Der er i hvert fald ikke tilstrækkeligt med fængselspladser til at dække behovet.
“Kriminalforsorgen har sovet i timen. Allerede for et år siden begyndte fangetallet at stige. Nu står vi i en situation, hvor vi mangler flere hundrede pladser til fangerne og flere hundrede betjente til at tage sig af dem. Det er en ond spiral på alle fronter,” siger Kim Østerbye.
Læs også: Kriminalforsorgen lukker et fængsel og otte arresthuse
Af Søren Gregersen
FAKTA: ANTAL INDSATTE
Første halvår 2018: 3.715
Første halvår 2017: 3.447
Første halvår 2016: 3.397
Note: Gennemsnitligt belæg. Kilde: Kriminalforsorgen.