Miljøet har ændret sig radikalt i de åbne fængsler. Antallet af overfald mod personalet er næsten fordoblet på et år. Værst ser det ud i Renbæk Fængsel.
De indsatte i de åbne fængsler har problemer med at indordne sig under de frie rammer. I 2016 var der 131 volds- og trusselsepisoder mod personalet i landets åbne fængsler. Det er 93 procent flere end året før, hvor der var 68 overfald.
Sikkerheden i de åbne fængsler bygger i høj grad på tillid mellem indsatte og ansatte. Der er ikke hegn eller mur omkring institutionerne, og personalenormeringen er lav. Det kræver, at der er et godt samspil mellem indsatte og ansatte. Men dette samspil er tilsyneladende ved at gå i stykker.
Værst ser det ud i Renbæk Fængsel i Sønderjylland. Her er antallet af overfald næsten firdoblet på et år. I 2016 var der 32 episoder. Året før var der kun 7.
Fængselsforbundets tillidsmand Bjarke Knudsen er ikke overrasket over udviklingen. Klientellet har nemlig ændret sig meget. De ressourcestærke indsatte afsoner nu i alternative strafformer.
”Dem som lever et normalt liv, men bare havde dummet sig. De er forsvundet. Dem vi har tilbage er meget tungere,” siger Bjarke Knudsen.
Faktisk burde mange af fængslets indsatte sidde i et lukket fængsel, vurderer han: ”Der er så meget tryk på de lukkede fængsler, så man flytter indsatte til de åbne fængsler, selvom de slet ikke burde placeres her.”
Og selvom klientellet ændrer sig, er der ikke kommet flere betjente. Meget af tiden er de indsatte overladt til sig selv, fordi betjentene har travlt med sagsbehandlingsopgaver.
”Der er mange krav og formalia, som vi skal bruge vores tid på. Det betyder, at nærheden med de indsatte forsvinder. Vi skriver handleplaner fremfor at gå ind og tale med en indsat, selvom man ved, at han er ked af det.”
Derfor opstår der ofte frustrationer blandt de indsatte: ”De er utilfredse med, at vi ikke kan hjælpe dem med at komme videre. Med at finde job og bolig. Men det har vi ikke tid til. Selv små banale situationer udvikler sig nemt.”
Episoderne sker typisk i forbindelse med, at den indsatte er påvirket af hash eller narko, fortæller Bjarke Knudsen.
Møder modstand hele tiden
Det hjælper heller ikke, at der ikke er den samme respekt for autoriteter længere.
”De er ligeglade med uniformen og opfatter os alene som nogen, der skal servicere dem. Vi møder modstand hele tiden,” siger Bjarke Knudsen.
Til trods for problemerne mener han dog stadig, at de åbne fængsler har en berettigelse: ”De lukkede fængsler er ren opbevaring. Vi har langt bedre mulighed for at hjælpe de indsatte videre. Så hvis man mener noget med at undgå gengangere i fængslerne, skal man ikke lukke de åbne fængsler. Man skal i stedet give os ressourcerne til at løfte vores opgaver. Både sikkerhed og resocialisering.”
HR-chef: Vi undersøger hver episode
Kriminalforsorgens HR-chef Marianne Fæster Nielsen er opmærksom på, at volden også stiger i de åbne fængsler. Hun understreger, at Kriminalforsorgens voldsindsats også gælder her.
”Vores indsats mod vold mod ansatte tager afsæt i et helhedssyn – det skal virke på alle Kriminalforsorgens tjenestesteder uanset klientel. Det gør ingen forskel, om det er åbne eller lukkede fængsler, det er lige alvorligt.”
Og hun understreger, at der arbejdes intensivt med problemet. Blandt andet har man i 2016 fået styrket registreringen af voldsepisoder.
”Næste vigtige skridt er at bruge registreringen aktivt til at undersøge hver episode på hver matrikel. Det er en opgave for både ledelse og arbejdsmiljøorganisation. At arbejde med forebyggelse handler både om den konkrete håndtering, når en konflikt er på vej, og om at blive bedre til at forudse hvornår der kan opstå en farlig situation.”
Hun håber, at arbejdet vil hjælpe med at forebygge volden mod personalet.
Kim Østerbye: Der skal mere til
Fængselsforbundets formand Kim Østerbye hilser indsatsen velkommen, men tror ikke, at det er nok til at vende udviklingen.
”Det er fint at kigge på de enkelte episoder, men der skal langt mere til, hvis udviklingen skal vende i de åbne fængsler. Først og fremmest kræver det flere betjente på vagter. Det holder ingen steder, at bemandingen stadig svarer til tider, hvor der herskede fred og harmoni. Sådan er det ikke længere. Det bliver man nødt til at erkende og indrette forholdene efter,” siger han.
Af Søren Gregersen