Folketingets lovindgreb i konflikten på lærerområdet omfatter hele overenskomstresultatet på statens område.
Det betyder, at Folketinget har ophøjet forhandlingsresultatet – både der, hvor der var enighed før lockouten og der, hvor der var uenighed – til lov. Derfor skal vi ikke stemme om overenskomsten. Overenskomstresultater godkendes ellers normalt ved urafstemning blandt medlemmerne, men altså ikke, når resultatet er ophævet til lov.
Fængselsforbundets hovedbestyrelse anbefalede overenskomstresultatet på sit møde i februar. Hovedbestyrelsen lagde vægt på, at det var lykkedes at undgå tre ud af fire af finansministerens krav. Vi undgik: 1) yderligere forringelser på tjenestemandsområdet; 2) forringelser på arbejdstidsområdet; og 3) vi fastholdt reguleringsordningen. Tre krav, der ville berøre vores medlemmers løn- og arbejdsforhold negativt.
Fængselsforbundet prioriterede generelle lønstigninger til alle. Dette krav kom vi igennem med. Alle lønmidler er anvendt til generelle lønstigninger. Forligets lønramme var dog smal, men det var forventeligt i lyset af den økonomiske krise med lav vækst, løntilbageholdenhed og høj arbejdsløshed.
Resultatet betyder, at forbundets medlemmer får en mindre lønstigning i 2014. Lønstigningen i år udlignes af, at statens ansatte de sidste år har fået en noget større lønstigning end ansatte på det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen kæder lønudviklingen i den statslige og private sektor sammen, og da den statslige lønudvikling har været noget større end den private lønudvikling i de sidste to overenskomstperioder, starter vi den nye overenskomstperiode med en gæld.
I 2014 får alle en generel lønstigning på 0,8 pct. Sammen med en skønnet udmøntning fra reguleringsordningen i 2014, giver det en forventet lønstigning til alle forbundets medlemmer på 1,1 pct. Reststigningen, dvs. den løn, der genereres til lokal løndannelse inden for lønsummen, er skønnet til 0,5 pct. årligt – altså 1,0 pct. i overenskomstperioden.
Fængselsforbundet er ærgerlige over, at staten for første gang endte i forligsinstitutionen, og at resultatet, da der stadig ikke kunne opnås enighed, senere blev ophævet til lov. Vi tror på aftalemodellen – Den danske Model – hvor parterne på arbejdsmarkedet sætter sig ved forhandlingsbordet og forhandler løn- og arbejdsforhold
Læs pjece om overenkomstresultatet her