Det kan i øjeblikket være belastende at arbejde i Kriminalforsorgen – mere end det er under normale omstændigheder. Vi er i gang med en større reorganisering. Samtidig er vores arbejdstidsaftaler under massivt pres.
Det er ikke noget, som vi er alene om. Der skal spares i hele staten. Forbundet har talt med ministeren og alle relevante politikere. Beskeden er den samme: I skal medvirke til at nedbringe de offentlige udgifter ligesom alle andre offentligt ansatte. Kriminalforsorgen er endda så godt stillet, at vi ikke skal aflevere besparelserne til statskassen.
Det er bestemt ikke det samme som, at vi lægger os fladt ned – snarere tværtimod. Vi kæmper selvfølgelig for at sikre medlemmernes arbejdsvilkår.
Det nemmeste i verden vil være at sige nej tak – kom igen en anden dag. Men vi har pligt til at forhandle, ellers kan man anklage os for overenskomstbrud og arbejdsgiveren kan falde tilbage på ledelsesretten. Det vinder vi ikke noget ved.
Den gode nyhed er, at det er lykkedes os at halvere det oprindelige sparekrav på bemandingen fra 44 millioner kroner til 21 millioner kroner om året.
Men de næste måneder bliver benhårde for forbundets tillidsfolk på alle institutioner. Vi vil gøre ledelserne opmærksom på, at vi har krav på faglig respekt. Vi kræver, at medarbejderne er med til at præge udviklingen, at arbejdsmiljøet fortsat udvikles og at vagtplanlægningen både tager hensyn til opgaven og de ansattes familieliv.
I Fængselsforbundet gør vi, alt hvad vi kan for at sikre medlemmernes trivsel i en tid, hvor bundlinje og regneark styrer mere end hensynet til mennesker. Vi medvirker gerne til at skabe en bedre Kriminalforsorg, men det kræver dialog og en ansvarlig ledelse, som tør give medarbejderne medbestemmelse.
Med venlig hilsen
Kim Østerbye
Forbundsformand