Der er pres på bandeafsnittene inden for murene. I Danmarks største arresthus sidder der lige nu omkring 100 bandemedlemmer. Problematikken tegner til at blive central ved forhandlingerne om Kriminalforsorgens økonomi.
Indsatte med banderelationer er en af Kriminalforsorgens helt store udfordringer i forlængelse af den verserende bandekonflikt i København, Aarhus og Odense.
Især i Danmarks største arresthus, Vestre Fængsel, oplever man problemet på tætteste hold. Ifølge områdetillidsrepræsentant Erik Larsen sidder der mere end 100 bandemedlemmer og venter på en tur gennem retssystemet. Han mener, de mange bandemedlemmer skaber større problemer end de øvrige indsatte.
”Det er rigtig mange, og når de ikke har et fasttømret konfliktmønster grupperingerne imellem, gælder det virkelig for personalet om at holde ’tungen lige i munden’, så de ikke render ind i hinanden ved for eksempel gårdtur og madudlevering. Der sidder mange fængslet i samme sager, og de må derfor ikke have kontakt med hinanden,” siger Erik Larsen.
Han påpeger, at udover at holde grupperingerne adskilt, går en stor del af tiden på bandeafdelingerne med at visitere: ”Der er skærpede visitationsregler for rocker- og banderelaterede, hvilket lægger stort beslag på fængselsbetjentenes tid.”
Jimmy er fængselsbetjent på en af de fire bandeafdelinger i Vestre Fængsel, og har problematikken dagligt inde på livet: ”De bandemedlemmer, der sidder på den afdeling, jeg går på, har et nogenlunde tåleligt forhold. Men vi har stadig enormt meget fokus på hvem, der kan med hvem – for eksempel i forhold til en lavpraktisk ting som brug af kondirum. Det er enormt komplekst og et kæmpe puslespil,” siger han.
Vi har stadig enormt meget fokus på hvem, der kan med hvem – for eksempel i forhold til en lavpraktisk ting som brug af kondirum. Jimmy, fængselsbetjent
På mange andre afdelinger er man nødt til at dele bandemedlemmerne op. Jimmy er overbevist om, at en del af svaret på problematikken netop er langt mere sektionering.
”Jeg har arbejdet her med rocker- og bandeafdeling siden 2011, og en af de ting, der virkelig gør en forskel, er sektionering. Der er simpelthen mere ro, fordi de ikke hele tiden skal markere sig,” siger han og fortsætter: ”Desuden er det en kæmpe fordel, når vi er tre på arbejde, der kender afdelingen. Det er uhyre vigtigt med et godt personkendskab på en bandeafdeling,” siger han.
Central plads i ny flerårsaftale
Selvom den enkelte fængselsbetjent givetvis ikke mærker det i hverdagen med bandemedlemmerne, er der stor politisk bevågenhed på problemet. Ikke mindst i lyset af den store økonomiske flerårsaftale for Kriminalforsorgen, der skal landes til efteråret.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har flere gange kædet en løsning på bandeproblematikken sammen med flerårsaftalen. Blandt andet har han udtalt: ”Vi lytter selvfølgelig til gode forslag fra
Fængselsforbundet, og når vi til efteråret skal forhandle en ny aftale om Kriminalforsorgens økonomi, synes jeg, at det vil være naturligt, at vi også tager en drøftelse af håndteringen af banderne i fængslerne.”
Også oppositionens leder, Mette Frederiksen (S), har fokus på situationen. Af samme årsag besøgte hun i august Vestre Fængsel for at tale med fængselsbetjentene. Og det var især budskabet om manglen på fængselsbetjente, som trængte igennem til politikeren.
”Der mangler personale. Fængselsbetjentene bruger oceaner af tid på logistik for at sikre at to medlemmer af en konkurrerende bande for eksempel ikke møder hinanden til og fra gårdtur. Det er så vildt, hvor mange ressourcer vi bruger i det her samfund på en relativ lille gruppe kriminelle,” sagde hun til fagbladet efter besøget.
Læs også reportage fra Vestre Fængsel