Stigende arbejdspres, flere opgaver og manglende anerkendelse. Sådan oplever mange værkmestre deres arbejdssituation i 2016. Det viser Fængselsforbundets spørgeskemaundersøgelse, som blev udsendt i løbet af foråret.
81 procent af værkmestrene vurderer i undersøgelsen, at de har fået et større arbejdspres i løbet af de seneste tre år. De indsatte er blevet socialt tungere, og der er færre værkmestre til at løfte opgaverne, lyder vurderingen typisk i undersøgelsens kommentarfelter.
En værkmester skriver for eksempel: ”De indsatte, der skal beskæftiges, er væsentlig sværere at beskæftige, da de uddannelsesmæssigt er dårligere end tidligere, samtidig har mange af dem store sociale udfordringer og misbrugsproblemer.”
I løbet af ti år er der næsten forsvundet 100 værkmestre fra Kriminalforsorgen. Hvor der var 447 værkmestre i 2006, er der i dag kun 356 tilbage. Alene inden for de seneste tre år er der forsvundet 54 årsværk. Værkmestrene oplever i stor stil, at ledige stillinger ikke genbesættes, når en kollega for eksempel går på pension eller er langtidssyg.
Kritisabel udvikling
Fængselsforbundets formand Kim Østerbye kalder udviklingen for stærk kritisabel. Han mener, at man har forsømt en personalegruppe, som spiller en central rolle for at styrke arbejdsmarkedsindsatsen i fængslerne.
”Udhulingen af faget strider mod det politiske ønske om at styrke resocialiseringen via job og uddannelse. Desværre har det været tomme ord, når direktøren lovede, at der ikke skulle spares på frontlinjen og i stedet på ledelse og administration. Undersøgelsen viser, at de enkle fængsler alligevel har sparet i værkmestergruppen,” siger han.
Formanden efterlyser derfor mere centralstyring af området: ”Det regimeskifte, hvor der skulle skabes bedre sammenhæng mellem produktion, uddannelse og arbejdsmarkedsparathed, er ikke bare noget den lokale ledelse skal styre, men noget som områdeledelserne og direktoratet bør prioritere meget højere,” siger Kim Østerbye.
Læs hele rapporten her.
Læs artikel om rapporten her.