Risikofyldt arbejdsmiljø, dårlig bemanding samt for ringe løn er årsagerne til, at knap en tredjedel af fængselsbetjentene hyppigt tænker på at stoppe i jobbet. Det viser ny undersøgelse foretaget af Fængselsforbundet.
Mere end 30 procent af landets fængselsbetjente overvejer dagligt eller ofte at lægge uniformen på hylden og finde et andet arbejde. Det er resultatet af et spørgeskema udsendt til Fængselsforbundets medlemmer.
På spørgsmålet “Overvejer du at forlade Kriminalforsorgen og finde et andet job?” svarer 310 ud af 1.028 fængselsbetjente ‘dagligt’ eller ‘ofte’, hvilket svarer til 30 procent. 36 procent af medlemmerne svarer ‘indimellem’.
I undersøgelsen har man kunne give flere grunde til, hvorfor man overvejer jobstop i Kriminalforsorgen. Og i gruppen af fængselsbetjente, der jævnligt overvejer jobskifte, er der især tre årsager, der gør sig gældende: Løn, psykisk nedslidning i forbindelse med stress og udbrændthed og vold på jobbet.
Lønnen – eller niveauet af den – er den mest angivne årsag til utilfredshed med jobbet. Hele 55 procent angiver den som årsag til at finde anden beskæftigelse. Et medlem skriver i en kommentar: “Lønnen halter voldsomt efter alt andet, vi kan sammenlignes med.” En anden skriver: “Lønnen står ikke mål med arbejdsopgaverne”.
Efter lønnen er stress og udbrændthed den hyppigste årsag til at ville forlade jobbet. 42 procent tilkendegiver, at jobbet slider så meget, at de påtænker at stoppe. Et medlem skriver om konsekvenserne af den psykiske belastning: “Ændring i min personlighed og min tilgang til mennesker jeg ikke kender. Mange situationer i hverdagen opfattes også udenfor fængslet som en konflikt, også selvom de slet ikke er det. Mit alarmberedskab er simpelthen højt konstant.”
Der er mange ekstra ting, der bliver hældt ned over os, og få betjente til at klare opgaverne.
Et andet medlem kobler arbejdspresset sammen med manglen på fængselsbetjente: “Der er mange ekstra ting, der bliver hældt ned over os, og få betjente til at klare opgaverne.”
En tredje skriver, at det er kollegaernes nedslidning, der afskrækker ham fra at blive i jobbet: “Det jeg ser jobbet, gør ved mine kollegaer er udbrændthed, stress, fysisk og psykisk sygdom.”
De seneste års voldsomme stigning i vold og trusler mod fængselsbetjente, er også en afgørende faktor i mange betjentes tanker om et andet arbejdsliv. 22 procent giver den begrundelse. En skriver: “Der mangler opbakning i volds- og trusselssager.”
Udover de tre grunde er der omkring 10 procent, der også peger på trusler i fritiden, arbejdstiderne og den megen overarbejde som udslagsgivende for at spekulere i nyt job.
Dårlig ledelse fylder også
Under kategorien ‘andre årsager’ er der mange kommentarer, der handler om ledelse eller mangel på samme i Kriminalforsorgen. 128 kommentarer handler om dette.
Et medlem skriver om ledelse som en årsag: “Ledere som overhovedet ikke er visionære, og kun fokuserer på, at tingene skal se godt ud udadtil og ikke ser på løsningen af opgaven i helhed.”
Et andet medlem udtrykker frustrationen med en smule poesi: “Fangerne ved jeg, hvor er – men ledelsen ved jeg ikke, hvor jeg har.”
Den rette hylde
Der er dog også fængselsbetjente, der har fundet den helt rette hylde, og som aldrig overvejer at skifte job. 16 procent svarer, at de aldrig overvejer at forlade Kriminalforsorgen. Mens 18 procent svarer, at de sjældent overvejer det.
De 1.028 besvarelser fordeler sig på 65 procent mænd og 35 procent kvinder. Desuden har 20 procent af dem, der har besvaret spørgeskemaet, været ansat i Kriminalforsorgen mere end 25 år.
Af Kristian Westfall