Det er beklageligvis ikke mere end to dage siden, vi kunne skrive om en lignende episode. Denne gang skete det i Vestre Fængsel i København, hvor to fængselsbetjente her til aften er blevet overfaldet
Overfaldet skete uden optakt og var tilsyneladende umotiveret.
En kvindelig fængselsbetjent står ved døren, som en indsat kommer ind af fra gårdtur. Da han passerer hende, giver han hende et knytnæveslag i ansigtet. En anden betjent kommer til, men den indsatte når også at overfalde hende med knytnæveslag, før det øvrige personale kommer dem til undsætning og får den indsatte pacificeret.
De to fængselsbetjente blev efterfølgende kørt på skadestuen.
Yderligere information: Forbundsformand Bo Yde Sørensen, 72 55 99 98.