Til september kan transportbetjente tage merituddannelse til fængselsbetjent



Transportbetjentene får nu mulighed for at gennemføre en overbygningsuddannelse til fængselsbetjent.

Det sker, efter Fængselsforbundet har aftalt med Kriminalforsorgen, at færdiguddannede transportbetjente med et års anciennitet kan tage en merituddannelse til fængselsbetjent.

På første hold – som begynder til september i år – optages dog også færdiguddannede med kortere anciennitet.

Uddannelsen varer et år og veksler mellem teori (fem måneder) og praktik i åbent og lukket regi (syv måneder inklusive en måned sidemandsoplæring).