Fængselsforbundet har udarbejdet et katalog med forslag til at styrke Kriminalforsorgen.
Fængsler og arresthuse er overfyldte. Sygefraværet er meget højt. Årligt vælger 200 fængselsbetjente at stoppe i jobbet, og der kommer kun det halve antal betjente til.Der er med andre ord meget at forbedre for Nick Hækkerup (S), som er rykket ind i Justitsministeriet.
I lyset af den alvorlige situation har Fængselsforbundet udarbejdet et katalog med forslag til, hvordan Kriminalforsorgen kommer ud af dødvandet.
Kataloget sætter fokus på at bevare fængselsbetjentenes professionelle faglighed og på at styrke de generelle arbejdsvilkår i Kriminalforsorgen.
1) BEVAR DEN BREDE FAGLIGHED
Det, som for alvor motiverer og skaber værdi i jobbet som fængselsbetjent, er at hjælpe mennesker videre. Relationsarbejdet i form af samarbejde og kontakt med de indsatte. Derfor er det meget bekymrende, at balancen mellem de hårde og bløde opgaver forrykkes i retning af sikkerhed, kontrol og registrering. Hvis Kriminalforsorgen skal fastholde de nuværende kollegaer og rekruttere nye, er det afgørende, at faget ikke udhules yderligere.
2) STYRK LØN, TILLID OG ARBEJDSVILKÅR
Hvis Kriminalforsorgen fortsat skal tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere, er det afgørende, at organisationen forbedrer løn- og arbejdsvilkår og agerer som en åben og moderne virksomhed i sin tilgang til medarbejderne. Det er vanskelig at forstå, at Kriminalforsorgen er så tilbageholdende med sit lønbudget ved de årlige nylønsforhandlinger og generelt i forhold til de ansattes arbejdsvilkår. Det gælder eksempelvis arbejdspladsernes indretning, mulighederne for fysisk træning og personalepleje. Desuden bør Kriminalforsorgen sætte langt hårdere ind for at forbedre tillid og samarbejdsrelationer.
3) STYRK UDDANNELSEN
For at bevare den professionelle integritet i deres arbejde er det afgørende, at personalet er uddannet korrekt og løbende har adgang til personlig og faglig udvikling, herunder kurser, personalemøder, faglige arrangementer med mere. Det er meget uheldigt, at Kriminalforsorgen i øjeblikket har suspenderet fængselsbetjentenes efteruddannelse i konflikthåndtering, og at der generelt opleves et pres på uddannelsesområdet.
4) INTENSIVÉR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
Den intense rekrutteringskampagne skal
fortsætte, men man bliver nødt til at konkurrere på flere parametre for at tiltrække flere fængselsbetjentelever. Det er vigtigt, at man gør noget ved problemstillingen med SU til betjente under uddannelse. Kriminalforsorgen ønsker at tiltrække etablerede ansøgere til jobbet, men det er svært at motivere ansøgere, som har etableret sig med familie. For at løse personalebehovet bør Kriminalforsorgen også blive bedre til at fastholde ældre, erfarne betjente. Der bør være bedre mulighed for at blive i jobbet, selvom man ikke kan klare tjeneste på afdelingerne længere.
5) STYRK SIKKERHEDEN
Den dynamiske sikkerhed er afgørende for betjentenes sikkerhed, men Kriminalforsorgen har brugt personalesituationen til at fjerne personale fra postbesættelsen, så de ikke længere kan udfylde den del af jobbet, der retter sig imod samspillet med de indsatte. Hovedparten af tiden går med sagsbehandling, løsning af praktiske opgaver, visitering, kameraovervågning og lignende. Hvis sikkerheden i fængsler og arresthuse skal styrkes, skal fokus tilbage på relationsarbejdet.
6) STOP BRUGEN AF UFAGLÆRT PERSONALE
Betjentmanglen er så alvorlig, at Kriminalforsorgen i stigende grad bruger andre personalegrupper i betjentrollen. Det er social dumping og bekymrende, hvis afgørende sikkerhedsmæssige funktioner udfyldes af personalegrupper uden relevant uddannelse. Transportbetjente er meget velkomne i Kriminalforsorgen, men det bør være fængselsbetjentuddannet personale, der bemander posterne i fængsler og arresthuse.
7) STYRK KRIMINALFORSORGENS HR-STRUKTUR
Kriminalforsorgen er udfordret i forhold til sin organisatoriske opbygning. Særligt i forhold til HR-sporet giver det væsentlige udfordringer. Der er ikke en ensartet politik i forhold til løn- og personalesager, og lovgivningen bliver tilsidesat ved forsikringsenhedens behandling af medarbejdernes arbejdsskadesager, fordi enheden varetages af HR-medarbejdere, som også håndterer sygesager. Der er derfor ikke en skarp adskillelse af de to, som loven ellers foreskriver. HR-sporet bør enten centraliseres i direktoratet eller placeres i ét af områderne, hvor behandlingen af arbejdsskadesager placeres et andet sted.
Læs hele forslagskataloget her.