STOR FORSKEL I HJÆLP TIL FÆNGSELSBETJENTE, DER KNÆKKER I JOBBET

Det er vidt forskelligt, hvilken hjælp man får som sygemeldt og senere afskediget medarbejder i Kriminalforsorgen. Det viser to sager fra Område Syddanmark. Fængselsforbundet efterlyser fokus på gode erfaringer. 

Sidste år blev der afskediget 79 fængselsbetjente på grund af psykisk og fysisk nedslidning. I gennemsnit skete det altså mere end en gang om ugen året rundt.

Selvom hver sag er forskellig, er der en række initiativer og indsatser, der som udgangspunkt træder i kraft, når Kriminalforsorgen afskediger medarbejdere på grund af helbredet.

I hvert fald i teorien. I praksis er historien ind imellem en anden. Det viser to sager fra Område Syddanmark.

I januar 2017 blev Tina Gervig sygemeldt fra sin stilling som fængselsbetjent i Nyborg Fængsel. Hun har dårlig skulder, og i løbet af foråret 2017 var der ingen udsigt til, at hun kom tilbage i jobbet.

Alligevel bliver hun hverken indkaldt til sygesamtaler eller får hjælp til at kontakte kommunen før meget sent i forløbet.

Ifølge Tina Gervig ville hun gerne afklares hurtigt i forhold til sin fremtid i Kriminalforsorgen. Hun tilbød derfor at starte i praktik som sekretær,men hendes sag trak ud, og Kriminalforsorgen ville ikke hjælpe hende videre, før hun var afskediget. Eller selv sagde op.

”Mine ledere troede, at jeg bare lige skulle opereres og så tilbage på jobbet, og da jeg fortalte, at jeg ikke kunne komme tilbage, oplevede jeg ikke nogen hjælp til at komme
videre. Det overraskede ikke bare mig, men også det lokale jobcenter, der til sidst fik mig i praktik i Retten i Svendborg,” siger Tina Gervig.

Hun er nu opsagt pr. 1. maj 2018, hvilket reelt betyder, at hun er ansat i Kriminalforsorgen til 1. august i år. Noget hun mener, hverken giver mening for hende eller Kriminalforsorgen. Ifølge hende er det endt der på grund af manglende interesse.

”Jeg er faktisk bitter over den måde Kriminalforsorgen lader en syg medarbejder sejle sin egen sø. Jeg savner en ordentlig involvering fra tjenestested og arbejdsgiver. Den eneste jeg har haft løbende kontakt med under forløbet, er forbundssekretær Mette,” siger Tina Gervig.

En helt anden tilgang
Nogenlunde samtidig ikke langt fra Nyborg blev en anden sygemelding og helbredsbetinget afskedigelse håndteret helt anderledes.

I 2016 blev fængselsbetjent Lone Skov sygemeldt fra sit job i Odense Arrest. Hun havde kroniske ledsmerter og fik diagnosen fibromyalgi. Det stod hurtigt klart, at hun ikke ville vende tilbage til jobbet i uniformen.

I modsætning til Tina Gervig oplevede Lone Skov dog et system, der fungerede smidigt og proaktivt.

”Allerede inden min afsked satte min nærmeste leder en rundbordssamtale op med Kriminalforsorgen, kommunen og jobcenteret. Her fik vi lagt en plan for, hvordan jeg kunne blive udredt til et fleksjob,” siger Lone Skov.

I løbet af de næste måneder blev Lone Skovs muligheder for at arbejde afdækket blandt andet igennem praktikforløb i fodlænkeordningen og Odense Arrest som administrativ medarbejder.

”Jeg skylder stor tak til min leder for at have hjulpet så meget. Hendes indsats, og det at min udredning kom hurtigt i gang, gjorde hele forskellen,” siger Lone, som i dag er ansat i et
fleksjob i Odense.


BØR LÆRE AF DE GODE EKSEMPLER
Forbundssekretær i Fængselsforbundet Mette Nielsen kender begge sager, og er bekendt med at sagerne med helbredsbetinget afskedigelse kan være meget forskellige.

Hun mener, at en af årsagerne kan være størrelserne på de to tjenestesteder.

”Muligvis er lederne tættere på de menige betjente på de mindre tjenestesteder, og har derfor bedre føling med medarbejderen. Også når det kommer til sygesager,” siger hun.

Men sådan skal det ikke være understreger hun.

”Kriminalforsorgen bør kigge på de eksempler, hvor de rent faktisk hjælper deres tidligere medarbejdere reelt videre, enten til et andet job i Kriminalforsorgen eller ud af Kriminalforsorgen. Jeg er sikker på, at nøglen er, at lederne har mulighed for at være tæt på sine medarbejdere.”

Områdedirektør: Vi kan ikke altid opfylde ønsker
Anne Marie Heckscher er områdedirektør i Område Syddanmark, og dermed en del af Direktoratet for Kriminalforsorgens ledelse. Ifølge hende forsøger Kriminalforsorgen at håndtere sygesager efter den enkeltes behov.

”To sygesager er sjældent ens, og derfor vil det være forskelligt, hvordan de behandles. Vi ønsker at behandle de syge godt, men ikke ens, fordi deres situationer kan være helt forskellige,” siger hun.

Områdedirektøren mener ikke, at størrelsen på tjenestestederne spiller en rolle.

”Det er vigtigt, at den syge medarbejder får en ordentlig behandling i processen på alle niveauer, også selv om det ender med, at vi må sige farvel til hinanden. I den forbindelse tror jeg ikke, at arbejdspladsernes størrelse gør en forskel.”

Af Kristian Westfall