Den nye justitsminister lægger op til et mentalitetsskifte i Kriminalforsorgen. Fremover skal der tages hensyn til de ansatte før de indsatte, og så er det slut med at bruge ordet ’klient’. Det slår Søren Pape Poulsen (K) fast i et interview med fagbladet.
Der skal styr på orden og sikkerhed i fængsler og arresthuse. Har man begået en forbrydelse, skal man tage sin straf og opføre sig ordentligt. Det er Søren Pape Poulsens hovedprioritet.
”Det betyder ikke, at vi skal skrotte det resocialiserende arbejde, men lige nu er det de ansattes forhold, der er vigtigst,” siger han.
Ministeren er klar over, at volden mod landets fængselsbetjente er steget kraftigt i de senere år. Derfor har han nedsat en taskforce, som inden sommer skal komme med forslag til, hvad man kan gøre for at styrke sikkerheden.
Han kan dog ikke sige konkret, hvad arbejdsgruppen skal lave: ”Hvis jeg vidste det, var der ingen grund til at nedsætte taskforcen. Jeg kan bare se, at vi er nødt til at gøre noget nu for at sikre de ansatte på den bedst tænkelige måde,” siger Søren Pape Poulsen.
De ansattes sikkerhed og tryghed går da også igen som en rød tråd under hele interviewet med ministeren.
Hvor Søren Pind udnævnte sig selv til sherif, kalder Søren Pape Poulsen sig selv for tryghedsminister. Han mener, at tryghed er afgørende for, at man har det godt i et samfund. Det gælder også for Kriminalforsorgens medarbejdere.
”Derfor taler jeg meget for, at der skal være en hård kurs over for de indsatte. Vi skal sikre, at det er de ansatte – ikke de indsatte – som bestemmer.”
Slut med klienter
Kursskiftet har også betydning for den måde, de indsatte omtales på. Det er slut med at kalde dem for klienter. Det slår han eftertrykkeligt fast, da samtalen drejer ind på ordet ’klient’ som samlende betegnelse for Kriminalforsorgens kunder.
”Det bliver hermed lavet om. Når jeg hører nogle steder, at de indsatte bliver omtalt som klienter, så har jeg brug for et iltapparat. Det er en mentalitet fra en svunden tid. Det er 1970’er mentalitet, som jeg bare ikke vil have med at gøre. Vi skal bruge betegnelsen ’indsatte’ eller ’fanger’. Det skal smage af, at det er folk, som har begået en forbrydelse, og nu betaler en pris til samfundet. De soner en straf. Det er også derfor, at jeg gik ud og reagerede mod den sag om julegaver til de indsatte i Enner Mark Fængsel. Det handler ikke om beløbet, men fordi der er et forkert tankesæt. Hvis de indsatte skal have gaver, så kan de få det af deres familie. Det er ikke noget, som skatteborgerne skal betale,” siger Søren Pape og fortsætter: ”Det er næsten, som om nogen siger, at det er synd for dem. Men de har jo selv valgt at slå en mand ned, eller hvad de nu har gjort.”
Når der til efteråret skal forhandles en ny flerårsaftale på plads for Kriminalforsorgen, vil ministeren derfor kigge med helt nye øjne på den måde, hverdagen fungerer på i fængsler og arresthuse. Det skal kort sagt være sværere for de indsatte og nemmere for de ansatte.
”Det skal være benhårdt at sidde i fængsel for dem, som ikke overholder samfundets spilleregler. Det håber jeg, bliver en overskrift, som der er bred politisk opbakning til,” siger ministeren.
Han peger på, at det for eksempel er spild af penge at bruge tid på at resocialisere bandemedlemmer fra LTF eller Black Army, som ikke har nogen intentioner om at forlade bandemiljøet.
”Mange sidder bare tiden ud, så bliver de prøveløsladt og fortsætter igen. På den måde er vi jo til grin som samfund.”
Flere på vagt?
En vigtig forudsætning for bedre sikkerhed i Kriminalforsorgen er bedre bemanding. Hvad vil ministeren gøre ved manglen på fængselsbetjente?
”Der er diskussioner om, hvor mange betjente der mangler. Jeg får at vide, at der mangler 70-80 betjente på landsplan. Det er ikke rimeligt. Det giver store udfordringer,” siger han.
Hvor mange betjente forventer du at ansætte i år?
”Jeg har fået at vide, at man i løbet af året får håndteret forholdet. Altså at vi får dækket den mangel, der er,” siger Søren Pape Poulsen.