To løbeglade fængselsbetjente startede sidste år PTSD Løbet på Aalborg Kaserne. Her deltog 650 mennesker, som i alt fik skrabet 72.000 kroner sammen til Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende.
Til sommer gentages succesen ikke blot i Aalborg, men også i Slagelse ved Antvorskov Kaserne.
Du bestemmer igen i år selv, om du vil løbe kort eller langt, gå eller heppe med fra sidelinjen. Du kan også prøve kræfter med terrænet omkring Hvorup på mountainbike eller deltage virtuelt.
Alle distancer koster 100 kroner, og du kan købe en tilskuerpladsbillet til 25 kroner. Der vil derudover kunne købes snacks og merchandise. Pengene går igen i år til Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende.
De to stiftere, Bo Trige og Jonas Rosenvinge, håber i år at kunne fordoble deltagerlisten fra sidst. Så kom med!
Løbet finder sted i Aalborg den 24. august og i Slagelse den 14. september.
Du kan tilmelde dig her.
Vi ses!