Reportage: Lukkestemning på Vridsløselille

Stemningen er trykket blandt kollegaerne på det gamle Statsfængsel i Vridsløselille, der på rekordtid skal afvikle sit normale virke og indrettes til indlogering af flygtninge.

Der er noget i luften på Vridsløselille. På en gang er stemningen rastløs blandt de blåskjortede, samtidig med at de roligt passer deres job.

Da vi træder ind i hjertet af det gamle fængsel – hvor man teoretisk set kan kigge ned af samtlige fløje fra samme sted – sætter tillidsrepræsentant Jesper Dalbye ord på den specielle atmosfære, der hersker.

”Den her tid er fuldstændig sindssyg. Vi oplever et handlingslammet system, der har påtaget sig en opgave, som de slet ikke magter. Og det spreder sig som ringe i vandet. Min frygt er, at mange knækker ned i den her periode,” siger han.

Perioden, som han henviser til, startede 25. november, da han modtog en chokerende opringning fra områdedirektør Rasmus Bo Andersen. Han kunne fortælle, at per 1. januar 2016 skal fængslet være rømmet for ordinære indsatte, og fremover bruges til flygtninge, der tilbageholdes i henhold til udlændingeloven samt at behandlingsafdelingerne består indtil videre.

Derfor gik der straks et arbejde i gang med først at flytte de indsatte til andre fængsler – og finde ud af hvad der skulle ske med de ansatte, der med ét ikke vidste, hvor de skulle gøre tjeneste efter nytår.

200 samtaler på fire dage
Sammen med den triste besked til medarbejderne om hurtig afvikling, fulgte en ubehagelig pakke med uvidenhed, usikkerhed og en forjaget proces: ’Hvis min arbejdsplads lukker om fem uger, hvor er jeg så om seks uger?’ spurgte mange sig selv.

Svarene blev fundet efter 200 personlige samtaler på fire dage i begyndelsen af december. Her fik den enkelte lov til at komme med ønsker til et fremtidigt tjenestested.

”Der er indtil videre 50-60 stykker, der bliver her i huset,” siger Jesper Dalbye, mens vi sætter kursen mod den ene af de to behandlingsafdelinger, der ikke lukker foreløbig. Resten af medarbejderne fordeles til andre af Kriminalforsorgens institutioner.

Jesper Dalbye mener, at ledelsen i Vridsløselille, de implicerede fra Område Sjælland og Direktoratet for Kriminalforsorgen  i den givne situation har gjort et flot stykke arbejde med at imødekomme mange medarbejderes ønsker.

”Selvom vi gerne ville have haft meget, meget mere tid til processen, er der ros til de lokale ledere og området for at løse problemet med omplaceringen af medarbejderne. De har efter omstændighederne gjort det godt,” siger han anerkendende.

Han undrer sig dog stadig over fremgangsmåden, som den øverste ledelse har valgt til at løse opgaven.

“Der må være nogle tungtvejende grunde til, at det skulle gå så stærkt – hvordan kan man ellers forsvare at køre sine medarbejdere over på den måde?,” spørger han retorisk.

Vold mod tjenestemand i funktion
På behandlingsafdelingen ’Halvøen’, der ligger i D1, står tre indsatte og lægger rene håndklæder og viskestykker sammen på billardbordet. I modsætning til de andre afdelinger, der står halvtomme og nedpakkede hen, emmer her af julestemning med guirlander og julepynt, der ville gøre Gertrud Sand fra The Julekalender misundelig.

De tre stoffri gutter er dog udmærket klar over, hvad der sker i resten fængslet. Og de ytrer medfølelse med fængselsbetjentenes usikre situation.

”Det er sgu bare ikk’ i orden,” siger den ene, mens han sirligt folder et ternet viskestykke sammen. ”Og slet ikk´lige her op til jul,” siger en anden, mens han forsvinder ud i køkkenenet.

De udsagn er fængselsbetjent på D1 og arbejdsmiljørepræsentant Mads Holgersen grundlæggende enig i. Faktisk sammenligner han processen med et voldsomt overgreb på medarbejderne.

”Jeg mener, at arbejdsgiveren begår psykisk vold, når man på denne måde skaber usikkerhed om fremtiden. Hvor skal jeg bo? Hvor skal jeg arbejde? Hvad skal der ske med familien og boligen?,” spørger Mads Holgersen.

Han fortsætter: ”Hvis de indsatte begår vold mod medarbejderen, står arbejdspladsen klar med et kriseberedskab. Her har der været intet. Det er startet helt skævt. Jeg mener faktisk, at medarbejderne bør tilbydes supervision i den her situation,” siger han.

Jesper Dalbye nikker. Julefreden er spoleret for mange.

”Det er meget forskelligt, hvordan folk har håndteret det, men generelt har de været meget frustrerede. Der er kollegaer, der er meget kede af det og har ondt i maven over det,” siger Jesper Dalbye.

Uden for porten er en fangetransport, der holdt ved indgangen tidligere, væk. I dag er det Bandidos, der rykkes til Vestre Fængsel. Bid for bid forsvinder Vridsløselille, som mange kender det.

En del af de ansatte har ønsket at blive så længe som muligt. Især dem der har en lang historik med stedet.

”Vi har én, der har været ansat her i 35 år. Han ønsker bare at være med til det allersidste lukker ned. Man må bare håbe, at han får det ønske opfyldt,” siger Jesper Dalbye.