Punkt-strejke hos norske fængselsbetjente

Punkt-strejke hos norske fængselsbetjente

I et forsøg på at råbe regeringen i Norge op, nedlægger de norske
fængselsbetjente tirsdag mellem kl. 10.00 og 12.00 arbejdet i
fængslerne. Fangerne lukkes inde på cellerne, og fængslernes lukkes
ned i de 2 timer.

I hele Norden slås vi mod overbelægning og en underfinansieret
Kriminalforsorg.  Samtidig kæmper vores norske kollegaer mod
at fastansatte fængselsbetjente erstattes af vikaransættelser uden
den nødvendige uddannelse – alene for at spare penge.

Fængselsforbundet sender et stort skulderklap til vores nordiske
kollegaer, og håber det lykkes dem at få politikerne til at indse,
at det koster penge at fængsle flere og flere – og også sikre, at
de kommer ud igen som ordentlige mennesker.

 

Kim Østerbye
forbundsformand