Blot seks dage efter et knivangreb i Vestre Fængsel blev endnu en fængselsbetjent i dag overfaldet med kniv på Politigårdens Fængsel.
Overfaldet skete ved frokosttid. En indsat er på vej i bad med en smørkniv i hånden. En fængselsbetjent spørger ham, om kniven er for sjov, hvorefter fangen angriber betjenten med kniven og stikker ham i brystet. Betjenten forsøger at afværge overfaldet. I tumulten falder fangen ud over gelænderet på 5. sal og lander i et sikkerhedsnet.
Det stopper dog ikke fangen, da han nu truer med at stikke sig selv i halsen. Personalet forsøger at pacificere ham, mens manden presser kniven mod sin strube. Først efter et kvarter lykkedes det personalet at overtale ham til at aflevere kniven og få ham tilbage over gelænderet.
Fængselsbetjenten er blevet behandlet på skadestuen, men er uden alvorlige fysiske skader.
Yderligere information: Kim Østerbye, 72 55 99 99.