Nye regler for efterløn – tilbagetrækningsreformen
Fængselsforbundet udsender hermed nyhed fra Min A-kasse i
forbindelse med nye regler for efterløn:
Folketinget har vedtaget nye regler for efterløn – den såkaldte
tilbagetrækningsreform. Reformen betyder blandt andet højere
efterlønsalder og kortere efterlønsperiode for nogle årgange. Hvis
du betaler til efterlønsordningen, har du fra den 2. april 2012
mulighed for at melde dig ud af ordningen og få tilbagebetalt dine
indbetalinger skattefrit (dog beskattes indbetalinger, der er
foretaget siden maj 2011).
HVIS DU ER MEDLEM AF MIN A-KASSE, vil du i løbet af
januar/februar modtage et brev med dine personlige oplysninger. Min
A-kasse har oprettet en særlig hjemmeside om reformen her –
og Min A-kasse opretter et særligt call-center til spørgsmål om
reformen. Når du har modtaget dit brev, kan du ringe til
call-centeret på 88 88 86 78 mandag-tirsdag 14.00-17.30 og onsdag
12-17.30. Vi sender i løbet af den næste måned breve ud til ca.
30.000 medlemmer og beder derfor om, at man først kontakter os, når
man har modtaget sit brev.
Du finder den fulde reform
her