Hvordan er det at være ny fængselsbetjent, og hvad er med til at forme den måde, man arbejder på? Det har fagbladet spurgt en andetårselev om.
Han er 37 år og uddannet både behandler og brandmand, så Michael Juulsen er en lidt atypisk andetårselev. Men i hans øjne er fængselsbetjentuddannelsen et oplagt valg.
”Jeg har arbejdet med mennesker siden år 2000 både på opholdssteder og i psykiatrien, og da der skulle ske noget nyt, blev jeg anbefalet at blive fængselsbetjent,” siger han.
Michael Juulsen bliver færdiguddannet i august 2021. Han er i praktik i Enner Mark Fængsel, men har i et halvt år være udstationeret i Vestre Fængsel.
Nu synes han efterhånden, han er ved at finde sig til rette i rollen: ”Man finder sin egen måde at være fængselsbetjent på, og jeg har nok en lidt blødere pædagogmåde at være betjent på, fordi jeg trækker på min erfaring. En god dag for mig er en, hvor jeg får lov til at vise forståelse, lytte og hjælpe.”
Samtalerne med de indsatte er derfor vigtige for ham, hvad enten han er i fængsel eller arrest.
”Jeg har besluttet mig for, at jeg vil have kontakt med de indsatte hver dag. I Enner Mark kræver det, at man er opsøgende, fordi de indsatte er i fællesskab med dem, de bor på gang med. I Vestre har man kontakt, når man siger godmorgen, lukker på gårdtur eller går med madvognen. Det er der, man fornemmer, hvor den indsatte er, og hvordan han eller hun har det.”
Vil rykke de indsatte
Den ro, Michael Juulsen har fundet i sit arbejde, har han blandt andet opnået ved at få god feedback.
”Jeg startede i Renbæk Fængsel, hvor jeg var kontaktbetjent for et Satudarah-medlem i bandeexit. Jeg talte med ham om fremtiden og hjalp ham sammen med behandlerne til at stoppe med at ryge hash og begynde at spise sund kost. Vi fik ham flyttet til behandlingsafdelingen i Jyderup. For noget tid siden fik jeg en hilsen fra ham om, at han havde det godt og gerne ville sige tak. Det blev jeg rigtig glad for, og det bekræfter mig i, at min måde at gå til det her på virker.”
Jeg har besluttet mig for, at jeg vil have kontakt med de indsatte hver dag, siger Michael Juulsen
Vigtigt at forholde sig til det svære
Selvom Michael Juulsen har fundet ro, har han også fundet ud af, at jobbet som fængselsbetjent trækker udfordringer og voldsomme oplevelser med sig.
”Det er vigtigt, at man får talt svære situationer igennem med nogen. Ellers bliver man syg. Det ved jeg af erfaring fra mine tidligere jobs,” siger han.
Han oplever også, at arbejdet som fængselsbetjent sætter gang i refleksioner om ens eget liv og menneskesyn.
”Det rykker ved én at være her. Jeg har en tendens til at tro på det gode i mennesker, og hvis jeg for eksempel spørger en indsat, hvad han sidder inde for, og han siger drab, kan jeg godt tænke, at det forstår jeg ikke, han er da så rar. Så jeg kan mærke, jeg skal justere mit menneskesyn, hvis jeg skal blive i det her job i mange år, og det vil jeg gerne,” siger Michael Juulsen.
Kriminalforsorgen er en tung virksomhed
Michael Juulsen har altså fundet sig godt til rette i rollen som fængselsbetjent og ser frem til en karriere i Kriminalforsorgen. Men måske netop på grund af sine mange års erfaring uden for murene, er der også ting, der har undret ham undervejs i uddannelsen.
”Man lægger hurtigt mærke til, at Kriminalforsorgen er en gammeldags og tung virksomhed. Det er svært at komme igennem med nye ideer. Jeg oplevede også, at underviserne tegnede et lidt urealistisk billede af, hvordan det er at arbejde ude i et fængsel, da vi var på skolebænken. For eksempel fik vi at vide, at der ikke er nogen psykisk syge i de danske fængsler, og der har jeg en anden oplevelse,” siger eleven, der efter et halvt år i Vestre Fængsel nu er vendt tilbage til endnu nogle måneders praktik i Enner Mark, inden han skal på skolebænken igen til august.