Af forbundsformand KIm Østerbye
Man tror det er løgn, men antallet af betjente falder i de lukkede fængsler, samtidig med at antallet af indsatte stiger.
Det viser et helt nyt svar fra justitsministeren til Folketingets Retsudvalg.
Fra 2010 til 2016 er antallet af betjente faldet fra 605 til 505. Samtidig er antallet af indsatte øget fra 671 til 692.
Det betyder, at der nu er 0,7 fængselsbetjente per indsat i lukkede fængsler, hvor der i 2010 var 0,9 betjente per indsat.
Der er tale om et fald i vagtdækning på 22 procent.
Kriminalforsorgen har tydeligvis mistet grebet om personalesituationen, og er i gang med et højrisikospil, hvor der spilles hasard med fængselsbetjentes ve og vel.
Og det er ikke kun de ansatte, som taber ved denne udvikling. Det gør samfundet også. Med færre betjente i de hårdeste fængsler kan politikerne i hvert fald kigge langt efter et trygt afsoningsmiljø og en succesfuld resocialisering af indsatte.
Hvordan passer Kriminalforsorgens ambitioner om altid at være minimum to på vagt på en lukket afdeling ind i disse fakta?
Talgymnastik i svar til Retsudvalget
Kriminalforsorgen bruger i øvrigt en del krudt i udvalgssvaret på at skyde skylden på ledelsesreformen, som har medført, at en række uniformerede chefer ikke længere tæller med som fængselsbetjente i statikken. Nedgangen i antallet af betjente er altså reel, er argumentet.
Til det vil jeg sige to ting: For det første synes jeg, det er bekymrende, at Kriminalforsorgen ikke er i stand til levere en statistik, som er sammenlignelig over flere år.
For det andet synes jeg, det er betænkeligt, at Kriminalforsorgen skriver, at faldet i antal betjente primært skyldes ledelsesreformen, når det fremgår af selvsamme svar, at der kun er forsvundet 28 betjente fra 2015 til 2016 i de lukkede fængsler. I alt er der forsvundet 100 betjente fra 2010 til 2016. Ledelsesreformen er altså ikke den primære årsag til faldet. Den kan maksimalt tage skylden for 28 manglende fængselsbetjente. Se udvalgssvaret her.
Årsagen til den triste og farlige udvikling i Kriminalforsorgens personalesituation er nok snarere manglen på et kvalificeret overblik.
Som Napoleon vist nok sagde: Man skal ikke dømme ond vilje, før man har udelukket inkompetence.
Uanset årsag er det en bunden opgave for Kriminalforsorgen at få vendt udviklingen med færre betjente til flere indsatte i de lukkede fængsler – og det kan kun gå for langsomt.