Idé-seminar om og for seniorer

Idé-seminar om og for seniorer

Idé-seminar om og for seniorer den 14. juni 2007

Er du senior eller arbejder du til daglig med fastholdelse og
kompetenceudvikling af seniorer? Og har du gode ideer eller mangler
du inspiration til hvordan statens arbejdspladser bliver endnu
bedre til at fastholde medarbejdere på 50+?

Så deltag i Personalestyrelsens, CFUs og SCKKs spændende og
utraditionelle seminar om og for seniorer.

Arrangementet finder sted på Hotel H. C. Andersen i Odense den
14. juni 2007 kl. 10.00 – 20.00 (inkl. middag). Det er gratis at
deltage.

På dagen kan du bl.a. møde skuespiller Susse Wold, der vil
fortælle om at have kørekort til sig selv. Og der vil være rig
lejlighed til at drøfte idéer, muligheder og udfordringer ved
forskellige metoder og værktøjer, som I kan bruge til at fastholde
og sætte fokus på kompetenceudvikling af seniorer.

Dagen er arrangeret i samarbejde med konsulentfirmaet Bindslev
A/S, der er kendt for deres anderledes måde at få idéer til at
blomstre.

Formålet med dagen er i fællesskab at finde frem til en række
konkrete initiativer, der umiddelbart kan sættes i værk på den
enkelte arbejdsplads for at fastholde og sætte fokus på
kompetenceudvikling af seniorer.

Hvem kan deltage?

Dagen henvender sig til medarbejdere på 50 og
personalechefer/HR-konsulenter på statens arbejdspladser.

I kan tilmelde jer enkelvist, men vi opfordrer til, at I kommer
parvis dvs. mindst en seniormedarbejder og
personalechef/HR-konsulent fra hver arbejdsplads.

I kan tilmelde jer arrangementet via SCKKs hjemmeside. Ved at klikke her kommer du direkte til
tilmeldingenssiden
.

Der er plads til 40 seniormedarbejdere og 40
personalechefer/HR-konsulenter. Du er først endelig tilmeldt, når
du modtager en bekræftelse.

Kim Østerbye
Forbundsformand