Bedre statistik, et katalog med initiativer og mere fokus på netchikane er nogle af de elementer, som skal mindske vold og trusler mod fængselsbetjente uden for arbejdstiden.
Det er ikke kun inde for murene, at man skal have skærpet opmærksomhed som ansat. Fængselsbetjente bliver desværre også udsat for vold og chikane i deres fritid. Det viste Fængselsforbundets undersøgelse af problemstillingen i 2013 med al tydelighed.
Blandt andet af denne årsag blev arbejdsmiljøloven sidste år skærpet, så arbejdsgiveren også har ansvar for de ansattes sikkerhed, når de forlader arbejdspladsen.
Det udvidede arbejdsgiveransvar satte gang i udarbejdelsen af et katalog over indsatser i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Spørgsmålet er nu, hvordan det arbejde konkret skrider frem et år senere?
Chef for Koncern HR, Marianne Fæster Nielsen, siger: “En arbejdsgruppe arbejder videre med alle initiativerne i det katalog over indsatser mod vold og trusler, der kom for et år siden.”
Det drejer sig for eksempel om statistikken for vold og trusler på job og fritiden, en opfølgning på hvordan Kriminalforsorgens nultolerance overfor chikane bliver fortolket og nye forslag til indberetningsmuligheder. Selve statistikdelen er en direkte konsekvens af stramningen af arbejdsmiljøloven. Den stiller nemlig krav til arbejdsgivers registrering af vold og trusler. Og den kan der snart sættes flueben ved.
”Statistikdelen er ved at være på plads, så vi opfylder Arbejdstilsynets krav om hurtigt at kunne undersøge om en medarbejder bliver chikaneret i arbejdstiden og i fritiden.”
Chikane på nettet
En del chikane af offentligt ansatte foregår bag computerskærmen eller på telefonen. Især på de sociale medier er der mange, der enten ikke kan holde en god tone i en ophedet debat, eller går målrettet efter folk på grund af deres jobfunktion. Derfor har Kriminalforsorgens arbejde med chikane også drejet sig om dette.
Ifølge Marianne Fæster Nielsen arbejdes der med instrukser på området blandt andet ved at inkludere det i de nye betjentes oplæring: ”Der er retningslinjer på vej for adfærd på sociale medier for alle ansatte i Kriminalforsorgen. Desuden overvejer Uddannelsescentret i Birkerød, om de nye betjente skal have en særlig introduktion i adfærd på nettet i forbindelse med, at de modtager uniformen.”
Lige netop uniformen har desuden været en del af debatten i forbindelse med chikane i fritiden. Nogle har argumenteret for, at den kun skal bæres i tjeneste og ikke til og fra job. Til det siger Marianne Fæster Nielsen: “Der har endnu ikke været anledning til at se på uniformsreglerne, men jeg vil ikke afvise, at det kommer.”
Den nye struktur er det bedste værktøj
Et af de helt store spørgsmål, når det kommer til at bekæmpe vold, trusler og chikane i fritiden er: Hvad virker? Derfor peger HR-chefen på, at den nye måde som Kriminalforsorgens institutioner er organiseret på under områdekontorerne, i sig selv er et effektivt våben.
“Den nye struktur er faktisk det bedste værktøj, vi har imod vold og trusler i Kriminalforsorgen. Vi kan nemlig lettere arbejde med rammerne og skabe fora for at dele viden på tværs af områderne – der så igen har kontakten til hver deres institutioner om ’best practice´i indsatserne mod vold og trusler,” siger Marianne Fæster Nielsen.
Forbund savner konkrete initiativer
Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, savner flere konkrete initiativer fra Kriminalforsorgens side: “Der er nu gået et år siden, at den nye arbejdsmiljølov blev vedtaget, så kan man godt tillade sig at efterspørge noget mere konkret end en arbejdsgruppe, som arbejder videre med nogle initiativer. Jeg savner, at Kriminalforsorgen tager ansvar for sine medarbejdere fremfor at lægge ansvaret over på dem, som man gør ved at bede dem om at skrive pænt på nettet,” siger han.